Dette afsnit handler om betydningen af borgerens/virksomhedens henvendelse i vurderingen af, hvorvidt en tilkendegivelse er en afgørelse eller vejledning.
Der opstår ofte tvivl om, hvorvidt en tilkendegivelse er en retlig afgørelse, eller er udtryk for vejledning. Hvis borgeren/virksomheden anvender udtryk som "ansøgning", "anmodning" eller "klage" m.v., må henvendelsen som udgangspunkt forstås som et ønske om en afgørelse, men det er ikke i sig selv afgørende, at der er anvendt det nævnte ordvalg.
En anmodning om et bindende svar vedrørende en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, er en afgørelse. Om bindende svar, se afsnit A.A.3.
Der er tale om vejledning, hvis faktum er usikkert, og der er taget forbehold om, at myndighedens tilkendegivelse derfor er af vejledende karakter.
Landsskatteretten afviste at behandle en klage over et svar på en forespørgsel om de affaldsafgiftsmæssige virkninger af en påtænkt disposition, fordi der ikke var tale om en afgørelse. Se TfS 1999.887.LSR.
Uanset, at der ved påbegyndelse af sagen var anvendt ordvalget "afgørelse", blev en stillingtagen til realrenteafgiftspligt anset for at være et svar på en forespørgsel, dvs. der var tale om vejledning. Se TfS2000.606.VLR.
Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| TfS 2000.606.VLR | Realrenteafgift - svar på forespørgsel/vejledning. |
|
| Byretsdomme | ||
| SKATs anmodning om at modtage gældserklæring var ikke en afgørelse. |
| |
| Landsskatteretten | ||
| TfS 1999.887.LSR | Påtænkt disposition - ikke afgørelse. |
|
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
| Udtalelse fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skattestyrelsens Kundecenter skulle ifølge Ombudsmanden tydeligt formidle, at centerets tilkendegivelser alene havde vejledende karakter - navnlig for at sikre, at en borger eller virksomhed ikke fejlagtigt opfattede den modtagne vejledning som en afgørelse og indrettede sig i tillid hertil og derved risikerede at lide retstab. Ved Ombudsmandens gennemgang af sagsforløbene havde han set flere forløb, hvor modtageren af svaret efter ombudsmandens opfattelse kunne komme tvivl om, hvorvidt der var tale om en afgørelse. Ombudsmanden nævnte som eksempler herpå svar om afslag på at fradrage forskellige udgifter, og hvor modtageren hverken i svarteksten eller på anden måde blev gjort opmærksom på, at svaret kun havde vejledende karakter. |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.