Den Indberettende Platformsoperatør skal gennemføre de due diligence-procedurer, der er beskrevet i afsnit A.B.1.2.8.6.6 og opregnet i afsnit A.B.1.2.8.6.7.2, senest den 31. december i den Indberetningspligtige Periode. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 37, stk. 1.
De oplysninger, der skal indberettes senest den 31. januar, skal således være til rådighed og behørigt verificerede inden udgangen af det forudgående kalenderår. De må gerne gennemføres tidligere, fx i forbindelse med, at Sælgeren opretter sig som bruger på Platformen.
Se også afsnit A.B.1.2.8.6.9 om den indberetningspligtige periode.
Når oplysningerne er behørigt verificerede, kan de som hovedregel bruges og lægges uprøvede til grund for indberetning, indtil der er forløbet 36 måneder, fra de blev indsamlet. De kan også inden for de 36 måneder blive verificeret eller bekræftet på ny, og i så fald kan de på ny bruges i en periode på 36 måneder. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 37, stk. 3, nr. 1.
Det er dog en forudsætning, at den Indberettende Platformsoperatør ikke har grund til at tro, at oplysningerne
En Sælger har ved oprettelse på Platformen oplyst, at hans Primære Adresse er i land A. Det betyder, at platformsoperatøren kan gå ud fra, at Sælgeren er hjemmehørende i land A. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 34, stk. 1. Ved betaling, der gennemføres via Platformen, opgiver Sælgeren imidlertid en bankkonto til modtagelse af Vederlag, der er oprettet i en bank i land B. Den efterfølgende oplysning om tilknytning til land B bevirker, at den oprindelige oplysning om, at Sælgeren er hjemmehørende i land A, er blevet upålidelig, omend ikke nødvendigvis forkert. Den Indberettende Platformsoperatør bør ved kontakt til Sælgeren sikre sig pålidelige oplysninger om, i hvilket land den pågældende er hjemmehørende.
Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 37, stk. 3, nr. 2.
Af teksten kan udledes, at der indtræder handlepligt for platformsoperatøren, både når denne opnår sikker viden om, at oplysninger er ukorrekte, og ved formodning herom.
Som hovedregel har indtræden af en af de fire omstændigheder, der er nævnt ovenfor, alene den konsekvens, at den Indberettende Platformsoperatør ikke kan lægge oplysningerne til grund for indberetningen i 36 måneder fra indsamlingen eller den seneste kontrol eller verifikation, men i stedet må gennemføre en ny kontrol eller verifikation inden udgangen af kalenderåret. Se hovedreglen i BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 37, stk. 1.
BEK nr. 1253 af 06/09/2022 indeholder i § 33 en særregel om skærpede due diligence-krav. Se afsnit A.B.1.2.8.6.7.3.4 om, hvornår de skærpede due diligence-krav gælder.
Den skærpede due diligence-procedure hos platformsoperatøren går ud på, at
Tilstrækkelig dokumentation kan fx være
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.