A.B.1.2.9.5.3.3 Tilknytning til EU-land

A.B.1.2.9.5.3.3 Tilknytning til EU-land

En person, der opfylder betingelserne for at være mellemmand enten som udbyder eller som tjenesteyder, skal, for at være mellemmand i direktivets forstand, derudover også opfylde mindst én af følgende yderligere betingelser:

  1. Være skattemæssigt hjemmehørende i et EU-land
  2. Have et fast driftssted i en EU-medlemsstat, hvorigennem tjenesteydelserne i relation til ordningen leveres.
  3. Være etableret i eller være underlagt lovgivning i en EU-medlemsstat, eller
  4. Være medlem af en faglig sammenslutning, der beskæftiger sig med rådgivning om juridiske eller skattemæssige forhold i en EU-medlemsstat.

Betingelserne er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 2, stk. 4. Se også afsnit A.B.1.2.9.6.1.

Hvis der i relation til en konkret ordning alene modtages rådgivning fra en rådgiver, der er etableret i et land uden for EU, vil denne rådgiver således ikke være mellemmand i forhold til DAC 6, og en eventuel indberetningspligt vil derfor påhvile den relevante skatteyder eller eventuelt andre medvirkende mellemmænd.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.