Dette afsnit handler om de specifikke indholdskrav til den landespecifikke dokumentation. Se bekendtgørelse nr. 883 af 24. juni 2025 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner (TP-dokumentationsbekendtgørelsen) § 5.
Afsnittet indeholder:
En transfer pricing dokumentation skal indeholde en landespecifik dokumentation, hvor den dokumentationspligtige virksomhed og de kontrollerede transaktioner, som virksomheden er involveret i, beskrives. De specifikke indholdskrav findes i TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 5.
Der skal udarbejdes en landespecifik dokumentation for hver dansk skattepligtig, som er omfattet af TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 1. Der kan altså ikke laves en samlet beskrivelse af alle koncernens danske enheder i én landespecifik dokumentation.
Alle de punkter og underpunkter, der er nævnt i TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 5, skal medtages i den landespecifikke dokumentation. Har den dokumentationspligtige ikke de i punkterne anførte typer af aktiviteter, aftaler, transaktioner mv., så skal det positivt anføres, at den dokumentationspligtige ikke har sådanne aktiviteter, aftaler, transaktioner mv., i dokumentationen under det pågældende punkt.
Se også
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.