Dette afsnit beskriver toldtilsyn samt toldformaliteterne ved udpassage af varer fra EU's toldområde.
Afsnittet indeholder følgende underafsnit:
Varer, der føres ud af EU's toldområde, skal undergives toldtilsyn og kan undergives toldkontrol. Toldmyndighederne kan om nødvendigt fastlægge, hvilken rute der skal følges, og tidsfristen inden for hvilken varerne skal være udført af EU's toldområde. Se EUTK art. 267, stk. 1.
Varer, der føres ud af EU's toldområde, omfattes efter omstændighederne af følgende:
Se EUTK art. 267, stk. 3.
Ved frigivelsen af varerne til eksport skal eksporttoldstedet fremsende oplysningerne i eksportangivelsen med eventuelle ændringer til det angivne udpassagetold, medmindre toldangivelse er foretaget i form af indskrivning i klarerens regnskaber. Se GF art. 330.
Det bemærkes, at retten til eksportrestitution ikke længere eksisterer, idet forordning nr. 612/2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter er ophævet ved forordning 2023/2835, som følge af at eksportrestitutionsordningen er blevet afskaffet ved forordning (EU) 2021/2117, artikel 1, nr. 56.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.