Dette afsnit beskriver standardiseret informationsudveksling (forkortet "INF") om varer, der er henført under den særlige procedure for aktiv forædling.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit F.A.19.2.9, "Standardiseret informationsudveksling (INF)", der beskriver de fælles bestemmelser for standardiseret informationsudveksling om varer, der er henført under de særlige procedurer for aktiv eller passiv forædling.
For at kunne føre tilsyn med varer, der henført under den særlige procedure for aktiv forædling, skal der i visse tilfælde ske standardiseret informationsudveksling om varerne. Se DF art. 176 og 181.
Den standardiserede informationsudveksling skal gennemføres elektronisk. Gennemførelsen skal ske i INF-systemet, medmindre der i bevillingen til aktiv forædling er givet tilladelse til, at udvekslingen sker ved brug af alternative former for elektronisk informationsudveksling.
INF-systemet blev idriftsat den 1. juni 2020. Før idriftsættelsesdatoen anvendte man de papirbaserede oplysningsskemaer "INF1", "INF5" og "INF9" til standardiseret informationsudveksling om aktiv forædling. Fra idriftsættelsesdatoen anvendes de papirbaserede oplysningsskemaer ikke længere.
Se DF art. 181, stk. 5 samt DFO art. 23 og bilag 13.
Der kan foretages standardiseret informationsudveksling i forbindelse med anvendelse af bevillinger til:
Hvis der er flere medlemsstater involveret i et bevillingsforhold, skal der altid foretages standardiseret informationsudveksling, og betingelserne herfor skal fremgå af bevillingen til aktiv forædling. Se DF art. 176, stk. 1.
I tilfælde af aktiv forædling IM/EX, der kun involverer Danmark, kan det tilsynsførende toldsted kræve, at der foretages standardiseret informationsudveksling, hvis toldstedet har behov for oplysningerne til at beregne toldbeløbet. Se DF art. 176, stk. 2.
Kravene til hvilke oplysninger, der skal udveksles er fastsat i DF, bilag 71-05, afsnit A, og afspejlet i INF-systemets brugerflade.
Der oprettes automatisk et INF-nummer efter det tilsynsførende toldsted har stillet oplysningerne til rådighed i INF-systemet. INF-nummeret er unikt og skal oplyses i alle efterfølgende toldangivelser.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.