Varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, er ikke i fri omsætning i EU. Varerne kan derfor ikke frit transporteres inden for EU, da det skal være muligt for toldmyndighederne til enhver tid at føre tilsyn med varerne.
For at lette transport af varer, der er henført under en bevilling til aktiv forædling, er der fastsat visse lempelser for flytning af varer under et bevillingsforhold. Se EUTK art. 219.
Transport af varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, kan finde sted mellem forskellige steder i EU's toldområde uden anden toldformalitet end en registrering i bevillingshavers regnskab. Se EUTK art. 219 og DF art. 179, stk. 1.
Transport uden forudgående anmeldelse over for toldmyndigheden kan derfor ske i følgende tilfælde:
Bevillingshaver skal notere flytningen i bevillingsregnskabet således, at der til enhver tid kan redegøres for varer, der fortsat befinder sig under proceduren. Se DF art. 179, stk. 1.
Når varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, skal transporteres til et udgangstoldsted med henblik på, at varerne bliver ført ud af EU's toldområde, hvorved toldtilsynet ophører, skal der indgives en reeksportangivelse. Varerne anses for at være henført under aktiv forædling indtil det tidspunkt, hvor varerne er bragt endeligt ud af EU's toldområde. Se GF art. 267, stk. 1 og 5.
Se også
Se også afsnit F.A.19.5 og afsnit F.A.19.6 for yderligere oplysninger om overdragelse og flytning af varer, der er henført under en særlig procedure.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.