Toldskyld efter EUTK art. 79 opstår, når varer indføres i EU på en ikke-forskriftsmæssig måde. Det vil sige, at reglerne for indførsel ikke er blevet efterlevet, og at varerne ikke er indført korrekt efter lovgivningen. Toldskyld efter denne bestemmelse opstår desuden, når varer fjernes fra toldtilsyn eller ved misligholdelse.

Toldskylden opstår således ved:

• Manglende overholdelse af en forpligtelse i toldlovgivningen ved indførsel af ikke-EU-varer til EU's toldområde
• At fjerne ikke-EU-varer fra toldtilsyn eller ved transport, forædling, oplagring, midlertidig opbevaring eller bortskaffelse af varer inden for EU's toldområde
• Manglende overholdelse af en forpligtelse i toldlovgivningen vedrørende en vares særlige anvendelsesformål inden for EU (end-use)
• Manglende overholdelse af en betingelse for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure
• Manglende overholdelse af en betingelse for at indrømme afgiftsfritagelse eller nedsat told på grund af varernes særlige anvendelse (end-use).

Se EUTK art. 79, stk. 1.

Tidspunktet for toldskyldens opståen, når årsagen er manglende efterlevelse af en formalitet eller forpligtelse i henhold til toldlovgivningen, er et af følgende tidspunkter:

• Det tidspunkt, hvor forpligtelsen ikke er overholdt, eller hvor den ophører med at være overholdt
• Antagelsestidspunktet, når varer henføres under en toldprocedure, og det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for proceduren eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller nedsat told reelt ikke var opfyldt.

Se EUTK art. 79, stk. 2.

Et eksempel på manglende efterlevelse af reglerne er behandlet af EU-Domstolen i C-195/03, Papismedov-dommen, hvor flere partier cigaretter var blevet frembudt for toldmyndighederne, men på toldangivelsen var angivet under betegnelsen 'køkkengrej'. Domstolen fandt, at varer, der er angivet under en anden betegnelse er manglende efterlevelse af reglerne i toldlovgivningen, og derfor opstod der toldskyld.

Et andet eksempel er, at der foreligger unddragelse, når ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren og bestemt til genudførsel fra EU's toldområde, er blevet fraført toldoplaget og transporteret til udpassagetoldstedet uden at være blevet henført under den eksterne forsendelsesprocedure, og det derfor har været umuligt for toldmyndighederne at sikre toldtilsynet med disse varer. Dette gælder også, når tilsynet blot har været midlertidigt forhindret. Se sag C-337/01, Hamann International.

I de seneste år har EU-Domstolen lagt vægt på, at det ved vurdering af toldskyldens opståen også skal vurderes, om varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb. Dette er baseret på, at formålet med toldskyldsreglerne er at afværge risikoen for, at ikke-EU-varer integreres i Unionens økonomiske kredsløb.

Se fx Minister van Fiananciën, sag C-480/12, hvor EU-Domstolen skulle tage stilling til, om der opstod toldskyld ved for sen frembydelse af varerne for bestemmelsesstedet. Domstolen fastslår i præmis 36, at da varerne blev frembudt for bestemmelsesstedet med 17 dages forsinkelse, var varerne ikke optaget i Unionens økonomiske kredsløb. Dommen konkluderer også, at toldskylden var opstået som følge af misligholdelse i form af fristoverskridelsen, men overlod det til den forelæggende domstol at vurdere, om denne fristoverskridelse ikke havde reelle følger for det korrekte forløb af proceduren, idet varerne i sidste ende var blevet frembudt for toldmyndighederne. Formålet med bestemmelserne er at beskytte Unionen og medlemsstaternes økonomi. Når varerne alligevel frembydes på et senere tidspunkt, er disses økonomi derfor ikke i fare.

Se også sag C-234/09, hvor EU-domstolen fastslog, at der ikke var opstået toldskyld i en sag, hvor der ved en fejl var startet to forsendelser for samme varer. Det var bevist, at der ikke fandtes varer til to forsendelser.

Se også

Se også afsnittene  D.A.4.9.3, D.A.13.4 og D.A.13.5 om importmoms.