F.A.10.2.4.1 Transport- og leveringsomkostninger i EU

F.A.10.2.4.1 Transport- og leveringsomkostninger i EU

Som hovedregel må transportomkostninger for de indførte varer, der vedrører transporten efter indførslen i EU's toldområde, ikke indgå i beregningen af toldværdien.

Se EUTK art. 72, litra a.

Det kan dog være svært at fastlægge fragtomkostningerne. Fragt til bestemmelsesstedet kan fx være betalt af afsenderen og indeholdt i den fakturerede pris, uden at det i fakturaen eller andre handelsdokumenter er anført, hvor meget omkostningerne til transport i EU udgør.

I disse tilfælde kan transportomkostningerne udregnes forholdsmæssigt til transporten efter reglerne i GF art. 138. Dette gælder dog kun for varer, der transporteres videre med samme transportform, og det kræver, at prisen for fragten er dokumenteret.

Se afsnit F.A.10.3 om indførselssted og transportomkostninger.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.