Dette afsnit handler om baggrunden for omgåelsesklausulen.
Afsnittet indeholder:
LL § 3 indeholder to forskellige omgåelsesklausuler - den generelle omgåelsesklausul og omgåelsesklausulen for dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Den generelle omgåelsesklausul svarer til formuleringen i direktiv 1164/2016/EU (skatteundgåelsesdirektivet I), mens omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne svarer til OECD's anbefalinger i OECD’s BEPS Action report no. 6 til fremtidige klausuler i selve overenskomsterne.
Der er ikke anvendt den samme formulering af omgåelsesklausulerne i henholdsvis EU og i OECD. Det vurderes imidlertid, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler.
Den nuværende LL § 3, stk. 1-4, erstattede den tidligere LL § 3, stk. 1 og 2. Ændringen indebærer imidlertid ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendtes i den tidligere gældende omgåelsesklausul.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.