Den svenske del af momsen på passage af Øresundsbroen kan medregnes til den fradragsberettigede moms (købsmoms) efter de almindelige regler. Se ML § 37, stk. 6.
Denne regel er en undtagelse fra hovedreglen i ML § 37, stk. 1, om, at det kun er afgift efter den danske momslov, der kan fradrages. Reglen er indført af forenklingshensyn.
Der er fradragsret for moms på passage af Øresundsbroen, selv om passagen foregår i et personmotorkøretøj. Se ML § 42, stk. 7.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.