Dette afsnit beskriver krav til anmeldelse til politiet i sager, der skal indbringes for retten, og Skattestyrelsens bistand under efterforskningen og hovedforhandlingen.
Afsnittet indeholder
I sager, hvor en endelig ansættelsesændring ikke kan foretages uden en politimæssig efterforskning, skal sagen anmeldes til politiet. Skatteforvaltningen kan i løbet af efterforskningen på politiets foranledning foretage en ansættelsesændring eller opgøre det krav på erstatning, som svarer til de unddragne skatter og afgifter.
Skatteforvaltningen skal anmode om politiets bistand, når det fx er nødvendigt at gennemføre:
Anmodning om politiets bistand sker ved et brev, hvori der nærmere redegøres for
I de sager, hvor Skatteforvaltningen har foretaget en endelig ansættelse, men hvor Skattestyrelsens straffesagsenheder ikke har kompetencen til at afslutte sagen med et bødeforelæg, sender straffesagsenheden en tiltalebegæring til politiet med henblik på, at sagen bliver indbragt for retten af anklagemyndigheden.
Når Skattestyrelsen sender en tiltalebegæring til politiet, skal den være ledsaget af en ansvarsredegørelse, der gennemgår sagen med bilagshenvisninger, bevismæssige overvejelser og vurdering af det strafferetlige ansvar. I den forbindelse skal det fremgå, om den sigtede har tilkendegivet sin holdning til sigtelsen, herunder specielt hvilke forhold i sagsfremstillingen den sigtede er uenig i - faktum eller tilregnelse - og med hvilke argumenter.
Se afsnit A.C.3.4.3 om bevisvurdering og sagstilskæring.
I forbindelse med fremsendelse af tiltalebegæring til politiet bliver det oplyst, hvilken sagsbehandler der fx har foretaget kontrollen og truffet afgørelse i kontrolsagen. Oplysning af sagsbehandlerens navn til politiet anses for et samtykke fra myndigheden (Skatteforvaltningen) til, at den pågældende kan vidne. Se RPL § 169.
Det er almindelig praksis, at kontrolmedarbejderen indkaldes som vidne under hovedforhandlingen i straffesagen med det formål at forklare sagsforløbet og de observationer, som den pågældende har gjort i forbindelse med kontrolsagen. Som vidne kan sagsbehandleren ikke overvære hovedforhandlingen, før den pågældende selv er blevet afhørt.
Den straffesagsmedarbejder, der har udarbejdet tiltalebegæringen og ansvarsredegørelsen, kan overvære hele hovedforhandlingen og kan fungere som bisidder for anklageren. Alternativt kan anklagemyndigheden indkalde straffesagsmedarbejderen som vidne om straffesagsenhedens behandling af sagen, fx sagstilskæring i forhold til afgørelsen i kontrolsagen, beregning af de unddragne skatter eller afgifter samt bødeberegningen.
Se afsnit A.A.10.3.5 om RPL § 169.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.