Lov nr. 351 af 6. maj 2009 vedrører ændring af lov nr. 85 af 20. februar 2008 om bemyndigelse til opsigelse af tidligere gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.
Overgangsbestemmelsen i lov nr. 85 af 20. februar 2008 om beskatning af pensioner og efterløn fra Danmark er udvidet til også at gælde, hvis personen eller ægtefællen modtog tjenestemandspension den 31. januar 2008, der kun kunne beskattes i Danmark, og senere måtte modtage anden pension, som Danmark efter den opsagte overenskomst ikke kunne beskatte. Se § 1, stk. 2 (ny § 5, stk. 1 og 2).
En person, der er fuldt skattepligtig efter KSL § 1, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne vederlag fra ansættelse i den franske stat eller andre offentligretlige juridiske personer under den franske stat (objektiv skattefritagelse). Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 1).
Hvis en person først begynder at modtage vederlag fra 1. januar 2009, gælder bestemmelserne kun, hvis den pågældende betaler fransk skat af vederlaget. Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 3).
Se også SKM2010.696.SR om VIE-ansatte i Ubifrance.
En person, der er fuldt skattepligtig efter KSL § 1, skal ikke medregne
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 2).
Hvis en person først begynder at modtage pension fra 1. januar 2009, gælder bestemmelserne kun, hvis den pågældende betaler fransk skat af pensionen. Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 3).
Se også SKM2018.84.LSR, hvor en privat pension fra et dansk pensionsselskab ikke blev anset for modtaget fra den franske stat, selvom en del af personens vederlag fra ansættelsesforholdet var indbetalt på pensionsordningen.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| En ansat på den franske ambassade, der havde oprettet en privat pensionsordning i et dansk pensionsselskab, måtte anses for skattepligtig af udbetalingerne på pensionsordningen. Det forhold, at ambassaden, som et del af den ansattes vederlag, har indbetalt på pensionsordningen, ændrer ikke på, at det er pensionskassen og ikke den franske stat mv., der er forpligtet overfor den pågældende. | ||
| Skatterådet | ||
| Skatterådet kunne bekræfte at Ubifrance er en institution under den franske stat. Skatterådet kunne også bekræfte, at personer ansat af institutioner under den franske stat ikke skal betale skat af lønnen herfra i Danmark. Forudsætningen for dette var dog, jf. lov nr. 351 af 6. maj 2009 § 1, at personen var ansat 1. januar 2009 eller betaler skat i Frankrig. Da den ansatte person ikke var ansat 1. januar 2009 eller betaler skat til Frankrig, kan Skatterådet ikke bekræfte, at personen er skattefri i Danmark. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.