C.D.11.1.2.3.4 Sambeskattede selskaber

C.D.11.1.2.3.4 Sambeskattede selskaber

Koncernforbundne danske selskaber mv. vil være omfattet af reglerne om national sambeskatning, jf. SEL § 31 og er omfattet af LL § 2, også for så vidt angår kontrollerede handelsmæssige og økonomiske transaktioner med udenlandske koncernforbundne selskaber uden for sambeskatningen.

Et ultimativt moderselskab (det øverste selskab i en ejerstruktur) kan vælge at lade sig sambeskatte med sine udenlandske koncernforbundne selskaber mv. Se SEL § 31 A. Sambeskatningsindkomsten for sambeskattede selskaber består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. LL § 2 gælder således for transaktioner mellem de sambeskattede selskaber.

Se også

Se også afsnit C.D.3 om sambeskatning.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.