ML § 42, stk. 1, nr. 6, omfatter motorkøretøjer, der opfylder en af følgende betingelser:
Visse motorkøretøjer falder dog uden for ML § 42, stk. 1, nr. 6, fordi de efter en konkret vurdering ikke er anset for personmotorkøretøjer. Dette gælder motorkøretøjer, som er særligt indrettet til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, og som er fritaget for registreringsafgift. Som eksempler herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er indrettet til befordring af både mandskab og materiel. Momsen på anskaffelse, leje og drift er i disse tilfælde fradragsberettiget efter de almindelige regler, jf. ML §§ 37 og 38. Se SKM2021.202.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at der er fuld fradragsret for leje og drift af en mandskabsvogn, der er indregistreret som personbil. Hvis betingelserne er opfyldt, kan der dog opnås fradragsret for moms af lejen, jf. reglerne i ML § 42, stk. 4 og 5.
Det samme gælder andre transportmidler såsom cykler; knallerter der er omfattet af FÆL § 2, stk. 1, nr. 6, herunder EU-knallerter; busser; færger og flyvemaskiner. Disse transportmidler er ikke omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 6, og de må derfor med hensyn til fradragsret for købsmomsen i lighed med mandskabsvogne behandles efter de almindelige fradragsregler i ML §§ 37 og 38.
Campingvogne er heller ikke et personmotorkøretøj i momslovens forstand efter gældende retspraksis for ML § 42, stk. 1, nr. 6. Se TfS1999, 508SKM.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
|---|---|---|
| Skatterådet | ||
| SKM2021.202.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der er fuld fradragsret for leje og drift af en mandskabsvogn, der er indregistreret som personbil. Hvis betingelserne er opfyldt, kan der dog opnås fradragsret for moms af lejen, jf. reglerne i ML § 42, stk. 4 og 5. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.