C.A.10.2.4.9 Overførsler af indeksordninger

C.A.10.2.4.9 Overførsler af indeksordninger

Indhold

Beløb fra en indeksordning med opsparingskonto kan ikke overføres til andre pensionsordninger.

Der kan ske overførsel af en indeksordning efter samme regler som i PBL § 41, stk. 1:

  • Fra et forsikringsselskab til et andet forsikringsselskab
  • Fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut.

Sådan en overførsel kan ske i det omfang, overførslen kan ske efter de regler, som finansministeren har fastsat herom. Se PBL § 41, stk. 2.

Indekskontrakter med tilhørende konto kan, indtil interessenten er fyldt 67 år, overflyttes til et andet pengeinstitut, jf. BEK nr. 1203 af 31. oktober 2014, § 3 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter, jf. LBK nr. 521 af 18. maj 2017.

Da en indeksordning med forsikring er omfattet af pensionsbeskatningslovens regler om pensionsordninger med løbende udbetaling- eller rateforsikring, kan beløb fra sådan en forsikring overføres efter PBL § 41, men i så fald bortfalder indekskontrakten og dermed retten til indekstillæg imidertid.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.