C.C.4.4.7 Driftslånskonto i andelsforening

C.C.4.4.7 Driftslånskonto i andelsforening

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan tilskrivninger på driftslånskonti i andelsforeninger skal behandles.

Regel

For tilskrivninger på driftslånskonti, der er foreningens fremmedkapital, anvendes nedenstående retningslinjer, når det enkelte års tilskrivninger på kontoen skal henstå i foreningen i et nærmere angivet åremål, før de kommer til udbetaling til medlemmet:

  • De enkelte medlemmer skal ved indkomstopgørelsen medregne deres andel i det enkelte års tilskrivning på kontoen i det indkomstår, hvor tilskrivningen finder sted.
  • Ved denne beskatning gives der et kursnedslag, så tilskrivningen medregnes til kursværdien. Kursværdien fastsættes efter de almindelige værdiansættelsesregler under hensyn til forrentningen af kontoen og bindingsperiodens længde.
  • Renter, der tilskrives driftslånskontoen, skal medregnes ved indkomstopgørelsen med det fulde beløb.
  • Ved udbetaling fra kontoen medregnes en eventuel kursgevinst til den skattepligtige indkomst.

Medlemmerne er sidestillet med foreningens kreditorer i øvrigt for så vidt angår indeståendet på kontoen.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.