E.A.5.2.1 Regel og lovgrundlag

E.A.5.2.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Historik.

Regel

Der er afgift på glødelamper mv.

I visse tilfælde skal der betales afgift af glødelamper mv., der er monteret i andre genstande, når disse modtages fra udlandet.

Virksomhederne skal beregne og betale afgiften ved udlevering af varen eller ved modtagelse fra udlandet.

Se FORBRAL § 3.

Lovgrundlag

Reglerne om afgift af glødelamper mv. står i lov om forskellige forbrugsafgifter. Se lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 med senere ændringer.

Loven forkortes i denne vejledning til FORBRAL.

Loven er bl.a. ændret ved:

  • § 11 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021. I den anledning blev bagatelgrænsereglen for nystiftede virksomheder præciseret. Præciseringen trådte i kraft den 1. juli 2021.
  • § 1, nr. 5 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, hvor der blev foretaget justering af betingelserne for fjernsalgsregistrering. Reglerne trådte i kraft den 1. februar 2022.

Historik

Afgiften på glødelamper mv. blev indført i 1940. For at samle en række mindre afgifter blev afgiften i 1955 lagt ind under lov om forskellige forbrugsafgifter.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.