Dette afsnit beskriver, hvad der skal ske med et opsparet overskud, når en virksomhed i virksomhedsordningen går konkurs.
Virksomhedsordningen kan ikke benyttes, hvis virksomhedens indkomst bliver konkursindkomst.
Hvis den selvstændige har opsparet overskud, bliver den indbetalte virksomhedsskat af indestående på konto for opsparet overskud endelig. Se VSL § 15 b, stk. 2. Det betyder, at et eventuelt opsparet overskud ikke skal tvangshæves i forbindelse med, at den selvstændige træder ud af virksomhedsordningen. Det opsparede overskud bliver derfor ikke beskattet som personlig indkomst.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.