Dette afsnit beskriver reglerne for hvilken gæld, der kan indgå i virksomhedsordningen.
Afsnittet indeholder:
Erhvervsmæssig gæld skal indgå i virksomhedsordningen, når den benyttes. Privat gæld kan indgå i virksomhedsordningen mod beregning af eventuel rentekorrektion. Det er nødvendigt at foretage en opdeling af gælden i en erhvervsmæssig og en privat del. Afsnittet indeholder eksempler på erhvervsmæssig gæld.
Hele den selvstændigt erhvervsdrivendes erhvervsmæssige gæld skal indgå i virksomhedsordningen.
Det er vanskeligt at definere, hvad der er erhvervsmæssig gæld. Hvis en selvstændig skal dokumentere, at gælden er erhvervsmæssig, vil der blive lagt vægt på, hvad lånet er anvendt til. Hvis der er tale om ældre lån, vil der i højere grad kunne blive tale om sandsynliggørelse end dokumentation.
Typiske gældsposter, der er erhvervsmæssige og skal indgå i virksomhedsordningen, er bl.a.
Lån, der alene kan ydes til eller optages af selvstændigt erhvervsdrivende eller af selvstændigt erhvervsdrivende i bestemte brancher, skal normalt indgå i virksomheden.
Det gælder fx
For gældsposter og lån, herunder almindelige realkreditlån, der ikke er typiske for en erhvervsmæssig virksomhed, må den selvstændiges fordeling normalt lægges til grund.
Den selvstændige kan vælge at lade privat gæld kan indgå i virksomhedsordningen. Se bl.a. SKM2015.618.SR og de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 200 af 11. juni 2014, pkt. 4.1.
►Det følger af praksis, at det som hovedregel ikke er muligt at opdele et lån, således at en del af lånet indgår i virksomhedsordningen, mens en del holdes uden for ordningen. Der gælder dog en undtagelse for gæld, der vedrører en blandet benyttet ejendom. Se nærmere i afsnit C.C.5.2.3.2.◄
Se også afsnit C.C.5.2.5.4 om nulstilling af negativ indskudskonto, hvor afgrænsningen mellem privat og erhvervsmæssig gæld er nærmere omtalt.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| Landsskatteretten fastslog, at en af SKAT gennemført ændring af skatteansættelsen var uden betydning for fordelingen af prioritetsgælden i en ejendom på henholdsvis erhverv og privat. Fordelingen kunne derfor ikke ændres som en konsekvens af ansættelsesændringen. | ||
| Et privat realkreditlån kunne indgå i virksomhedsordningen mod, at der skete rentekorrektion jf. VSL § 11, stk. 1 og 3, Det var uden betydning, at provenuet ved låneoptagelsen overvejende var anvendt til private formål. Landsskatteretten henså ved afgørelsen til, at kapitalafkastsatsen på 5 pct. ikke adskilte sig væsentligt fra den effektive forrentning af et 5 pct. obligationslån, ligesom den beregnede rentekorrektion ikke oversteg nettorenteudgifterne i virksomheden. | ||
| Skatterådet | ||
| SKM2025.299.SR | Et modtaget forskudsbeløb på nedlukningserstatning skulle på modtagelsestidspunktet bogføres under gældsposter og medtages i virksomhedens balance og kapitalafkastgrundlag under gældsposter. Denne gældsforpligtigelse måtte anses for erhvervsmæssig gæld og skulle derfor indgå i virksomhedsordningen ved genindtræden i ordningen i 2025. | |
| SKM2015.618.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at privat gæld stiftet ved bodeling efter skilsmisse, kunne placeres i virksomhedsordningen. Placeringen ville udgøre en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne bekræfte, at den samtidige forekomst af gælden i privat regi og positiv formue i virksomhedsordningen ikke ville udgøre en sikkerhedsstillelse. Skatterådet kunne bekræfte, at der ville ske beskatning af sikkerhedsstillelse, hvis aktiver i virksomhedsordningen faktisk stilles til sikkerhed for den tidligere ægtefælles krav på boslod, dog ikke såfremt sikkerheden udelukkende var tilvejebragt ved udlæg efter fogedforretning. | |
| SKM2015.291.SR | Der kunne ikke ske nulstilling af indskudskontoen efter VSL § 3, stk. 5, da væsentlige dele af den medtagne gæld kunne henføres til investering i aktier, der i medfør af VSL § 1, stk. 2, ikke kan medtages under virksomhedsordningen. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.