C.B.2.1.6.5 Skattepligtig fusion

C.B.2.1.6.5 Skattepligtig fusion

Indhold

Dette afsnit beskriver afståelsestidspunktet for aktier i det ophørende selskab i en skattepligtig fusion.

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition

En fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab mv. eller sammensmeltes med dette. Se C.D.5.1 om Fusioner - skattepligtige.

Regel

Aktier i det indskydende selskab (det selskab, der indskyder midler) i en skattepligtig fusion anses først for afstået på datoen for den sidste af de to generalforsamlingers endelige vedtagelse af fusionen.

Afståelsessummen

Aktierne i det indskydende selskab anses for afstået til handelsværdien for aktierne i det modtagende selskab på datoen for den sidste af de to generalforsamlingers endelige vedtagelse af fusionen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Andet

TfS 1992, 199 TSS

Skattepligtig fusion. Told- og Skattestyrelsen var umiddelbart af den opfattelse, at aktierne i det ophørende selskab først kunne anses for afstået på datoen for generalforsamlingens endelige vedtagelse til børskursen denne dato for de tilbyttede aktier.

 

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.