DEN JURIDISKE VEJLEDNING 2026-2 | C.B KAPITALGEVINSTBESKATNING | C.B.2 BESKATNING AF GEVINST OG TAB VED AFSTÅELSE AF AKTIER MV. | C.B.2.1 OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR BESKATNING AF GEVINST OG TAB VED AFSTÅELSE AF AKTIER MV. | C.B.2.1.3 VÆRDIPAPIRER OG SKATTEPLIGTIGE OMFATTET AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN | C.B.2.1.3.2 SKATTEPLIGTIGE OMFATTET AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN

C.B.2.1.3.2.4 Hovedaktionærer

C.B.2.1.3.2.4 Hovedaktionærer

Indhold

Dette afsnit definerer hovedaktionæraktier.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Dette afsnit beskriver betingelserne for at anse aktier for hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 stk. 1-3. Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter fondsbeskatningsloven er ikke omfattet af de regler, som gælder for ejere af hovedaktionæraktier.

Bemærk

Definitionen af hovedaktionæraktier har stadig betydning skattemæssigt, idet begrebet bl.a. finder anvendelse ved vurderingen af antallet af selskabsdeltagere efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2.

Regel

Hovedaktionæraktier er aktier, der ejes af skattepligtige, som opfylder mindst en af følgende betingelser:

  1. Den skattepligtige ejer eller har inden for de seneste 5 år ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen. Aktier, der tilhører eller har tilhørt visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv., skal regnes med.
  2. Den skattepligtige råder over eller har inden for de seneste 5 år rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Aktier, der tilhører eller har tilhørt visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv., skal regnes med.
  3. Aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter virksomhedsomdannelsesloven, og den skattepligtige har inden for de seneste 10 år ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Aktier, der tilhører eller har tilhørt visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv., skal regnes med.

Reglen beskrevet i 3. ovenfor har virkning for afståelse af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. december 1992 eller senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. december 1992, når beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. november 1992 eller senere.

Visse nærmere angivne familiemedlemmer og visse nærmere angivne selskaber mv.

  • Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
  • Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
  • Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
  • Der er tale om bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse, hvis en eller flere personer i den nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.

Egne aktier

  • Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab skal der ses bort fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stemmeret

  • Ved afgørelsen af, om der er rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke afgørende, hvem der har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet over stemmeretten.

Konvertible obligationer

  • Konvertible obligationer skal ikke regnes med ved afgørelsen af, om den skattepligtige ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen. Konvertible obligationer medregnes således hverken til aktiekapitalen eller til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.

Ægtefælle

  • Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, skal der kun tages hensyn til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, mens aktiebesiddelsen hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.
  • Aktier der tilhører en tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, skal ikke regnes med.

Søskende og samlever

  • Søskende eller en samlever er heller ikke omfattet af den nævnte personkreds. Se TfS 1995, 368 LSR.

Aktionærens aktier i andre selskaber

  • Hvis aktionæren er hovedaktionær i ét selskab og herudover er almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Se også

    • Afsnit A.C.2.1.2.3.1 Ejer og medlemsfortegnelser i selskaber mv. 
    • Afsnit A.C.2.1.3.2.6 Oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer

Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 2000, 149 HD

Aktionær udløst af selskab ved likvidation. Medaktionærer ikke opnået hovedaktionærstatus herved.

  

TfS 1999, 213 HD

Overførsel af en del af ægtefællens aktier i forbindelse med skilsmisse. Ægtefællen havde før skilsmissen ejet hele anpartskapitalen. Succession i ægtefællens hovedanpartshaverstatus.

  

Landsretsdomme

SKM2024.180.ØLR

Sagen angik, om appellanten for indkomstårene 2009-2011 var skattepligtig af værdien af rådigheden over fri bolig og rådigheden over aktiver, som boligen var udstyret med, samt om skattemyndighederne havde iagttaget skatteforvaltningslovens fristregler. Det var i den forbindelse omtvistet, om appellanten var hovedaktionær i de selskaber, der ejede den omhandlede bolig i disse indkomstår, og derfor kunne beskattes som hovedaktionær. 

Landsretten fandt, at det som følge af sagens omstændigheder påhvilede appellanten at godtgøre, at han ikke reelt var hovedaktionær i de selskaber, som ejede ejendommen i 2009-2011. Denne bevisbyrde havde appellanten ikke løftet, og landsretten tiltrådte derfor at appellantens indkomst skulle forhøjes med værdien af udbytte i form af fri bolig, jf. for så vidt angår 2009 ligningslovens § 16 A, stk. 9, og for så vidt angår 2010 og 2011 ligningslovens § 16 A, stk. 6. Landsretten fandt i den forbindelse, at der ikke var grundlag for nedsættelse af den beregnede skattepligtige værdi, idet appellanten hverken havde godtgjort, at han havde betalt husleje, eller at han ikke rådede over hele ejendommen.

 Tidligere SKM2022.560.BR

Landsskatteretten

TfS 1997, 769 LSR

Overførsel af en del af ægtefællens aktier i forbindelse med skilsmisse. Ægtefællen havde før skilsmissen været hovedaktionær. Succession i hovedaktionærstatus, men ved salg af aktierne mere end 5 år efter skilsmissen, var denne hovedaktionærstatus ophævet.

  

TfS 1991, 301 LSR

Overførsel af en del af ægtefællens aktier i forbindelse med separation. Ægtefællen havde før separationen sammen med sin far været hovedaktionær efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3. Ikke succession i hovedaktionærstatus.

Se kommentar til TfS 1992, 494 LR nedenfor.

Ligningsrådet

TfS 1993, 212 LR

Overførsel af en del af ægtefællens aktier i forbindelse med skilsmisse. Ægtefællen havde før skilsmissen været hovedaktionær. Succession i hovedaktionærstatus.

  

TfS 1992, 494 LR

Overførsel af en del af ægtefællens anparter i forbindelse med separation.  Ægtefællen havde før separationen ejet hele anpartskapitalen. Succession i hovedanpartshaverstatus.

Forskellen på TfS 1992, 494 LR og TfS 1991, 301, LSR, der er refereret ovenfor, er, at mandens hovedaktionærstatus i sagen TfS 1992, 494 LR afhang af hans egen aktiebesiddelse, mens mandens hovedaktionærstatus i sagen TfS 1991, 301 LSR afhang af hans fars aktiebesiddelse. Når hustruerne i de to sager får overdraget aktieposter på under 25 pct., succederer de i mændenes hovedaktionærstatus. Ved separation eller skilsmisse er det kun den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere svigerfamilies aktiebesiddelser, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere ægtefælles aktiebesiddelser, bortfalder derimod ikke.

TfS 1991, 541 LR

Tidspunkt for ændring af hovedaktionærstatus som følge af kapitaludvidelse var tidspunkt for tegningsfristens udløb.

Afgørelsen er kommenteret i TOLD SKAT Nyt 1991.22.1300 TSS.

TfS 1987, 295 LR.

Hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af den tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a i relation til beskatning af likvidationsprovenu.

  

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.