Dette afsnit beskriver reglerne om den længstlevende ægtefælles mulighed for at overtage afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af dødsboskattelovens § 3. Den længstlevende ægtefælle og afdøde må ikke være separeret ved dødsfaldet.
Se afsnit C.E.3.5.1 om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.
Den længstlevende ægtefælle kan overtage afdødes indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto på de betingelser, der gjaldt for afdøde. Se afsnit C.E.11.1.1.4 om, at den længstlevende ægtefælle kan succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.