Dette afsnit beskriver reglerne, når den længstlevende eller dødsboet ejer erhvervsvirksomhed.
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af dødsboskattelovens § 3. Den længstlevende ægtefælle og afdøde må ikke være separeret ved dødsfaldet.
Se afsnit C.E.3.5.1 om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.
Så længe to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se kildeskattelovens § 25 A, stk. 1.
Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 1.
Se også afsnit
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.