Dette afsnit beskriver reglerne, når en udlodningsmodtager udfører arbejde for dødsboet.
Se afsnit C.E.14 om definition af udlodningsmodtager.
Reglen omfatter personer, der er udlodningsmodtager i et skiftet dødsbo, som er omfattet af dødsboskattelovens § 3. Se C.E.3.1.2 om, hvilke dødsboer det er.
Når en udlodningsmodtager udfører arbejde for dødsboet, skal den pågældende i hvert enkelt indkomstår beskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som dødsboet skulle have betalt andre for at udføre det pågældende arbejde. Det gælder, uanset hvilket arbejdsvederlag der er aftalt mellem dødsboet og den pågældende. Se dødsboskattelovens § 40, stk. 3.
Se afsnit C.E.3.3.3.2.2.4 om dødsboets fradragsret for samme vederlag, og hvilke typer arbejdsydelser, det drejer sig om.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.