C.E.3.3.1 Hvilket regelsæt i dødsboskatteloven gælder, når dødsboet ikke er fritaget for beskatning?

C.E.3.3.1 Hvilket regelsæt i dødsboskatteloven gælder, når dødsboet ikke er fritaget for beskatning?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt der gælder i dødsboskatteloven, når dødsboet ikke er fritaget for beskatning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Dødsboet er omfattet af reglerne i dødsboskattelovens kapitel 5 (§§ 19 - 33) om opgørelse af dødsboets indkomst og om skatteberegning for bobeskatningsperioden. Se dødsboskattelovens § 19, stk. 1.

Bemærk

Når

  • begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
  • førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter dødsboskattelovens § 62

indgår førstafdødes indkomst i bobeskatningsperioden. Indkomsterne for de to ægtefæller i dødsåret beskattes under ét, og det er derfor ikke nødvendigt at opdele indkomsterne på hver af ægtefællerne, sådan som det sker efter reglerne om uskiftet bo mv. Se dødsboskattelovens § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden
  • C.E.3.3.2 om dødsboets succession i afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling
  • C.E.3.3.3 om indkomstopgørelse i bobeskatningsperioden
  • C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.