Ny afgørelse fra Landsskatteretten fastslår, at et selskabs brug af udenlandsk arbejdskraft ikke var arbejdsudleje.
26. april 2021 | SKATTER OG AFGIFTER
Danske virksomheders benyttelse af udenlandsk arbejdskraft er et område, hvor Skattestyrelsen rejser en del sager.
Der er tale om såkaldt arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomheds medarbejdere 1) bliver stillet til rådighed for at udføre personligt arbejde for en virksomhed her i landet, og 2) arbejdet udgør en integreret del af virksomheden her i landet. Det afgørende er, om den danske virksomhed reelt råder over medarbejderen på en måde, der er sædvanlig for et lønmodtagerforhold.
Den seneste afgørelse om arbejdsudleje fra Landsskatteretten
I en helt ny afgørelse truffet af Landsskatteretten den 22. april 2021 (sagsnr. 19-0007339), blev Skattestyrelsens afgørelse om arbejdsudleje tilsidesat.
Sagen angik en dansk virksomhed, der havde samarbejdet med en række udenlandske firmaer. De udenlandske firmaer havde forestået montagedelen af reol- og lagerløsninger, som den danske virksomhed solgte til sine kunder som en samlet pakke.
Spørgsmålet i sagen var, om arbejdsydelserne, der var udført af de udenlandske montagefirmaer, skulle karakteriseres som arbejdsudleje. Altså om den danske virksomhed reelt havde rådet over medarbejderne i de udenlandske montagefirmaer på en måde, der er sædvanlig for et lønmodtagerforhold.
Det var Skattestyrelsens opfattelse, at dette var tilfældet. Det havde den konsekvens, at den danske virksomhed skulle betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag og 30 % arbejdsudlejeskat af den fulde bruttobetaling til de udenlandske montagefirmaer.
Landsskatteretten fandt, at montageydelserne måtte anses som integreret i den danske virksomhed i det omfang, at virksomheden leverer en samlet pakke med salg og montage. Montageopgaverne ansås imidlertid for tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed til at det forholdt sig sådan. Montageopgaverne blev varetaget af de udenlandske virksomheder, der selvstændigt havde udført disse, dvs. som selvstændig kontraktpart.
Særligt kontraktgrundlaget og indholdet af parternes aftaler kan være afgørende i sådanne sager. Det er derfor værd at bemærke, at Landsskatteretten i denne sag fandt, at det var tilstrækkeligt, at der i de udsendte ordrebekræftelser fra den danske virksomhed var henvist til branchens standardvilkår. Landsskatteretten lagde desuden vægt på, at der var tale om forholdsvis komplicerede montageopgaver, hvor de udenlandske firmaer selv bestemte hvilke og hvor mange medarbejdere, der skulle med på opgaverne. Skattestyrelsens synspunkt om, at der ikke var udarbejdet egentlige skriftlige kontrakter om arbejdsopgaverne, blev således underkendt af Landsskatteretten.
Mere om praksis for arbejdsudleje
Den ovenfor omtalte afgørelse er det nyeste eksempel på, at Skattestyrelsens vurdering af sager om udenlandsk arbejdskraft ofte er for restriktive.
Den administrative praksis viser således også, at Landsskatteretten ved konkrete afgørelser løbende ændrer skattemyndighedernes ofte for restriktive fortolkning af regelsættet for arbejdsudleje.
Klik her for at læse mere om praksis for arbejdsudleje.
Har du behov for en vurdering?
Hvis du eller din virksomhed bliver involveret i en skattesag vedrørende udenlandsk arbejdskraft og ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.