Skattestyrelsen fortsætter kontrolarbejdet med danskernes skjulte penge i udlandet

Ifølge ovennævnte pressemeddelelse fortsætter Skattestyrelsen kontrolarbejdet i sagen, der blev dødt Panama Papers. Skattestyrelsen har indtil videre sendt skatteregninger for i alt 411 mio. kr. ud til 104 personer og 78 selskaber, der blev afsløret som følge af lækagen af dokumenter i Panama Papers-sagen.

I mange tilfælde var pengene placeret i udenlandske selskaber, hvor den danske ejers navn ikke umiddelbart var registreret. Baseret på lækagen af dokumenterne fik bl.a. de danske skattemyndigheder adgang til oplysninger om, hvem der rent faktisk stod bag de enkelte selskaber. Skattemyndighederne havde ellers ikke umiddelbart nogen anledning til at tro, at selskaberne tilhørte navngivne danskere, da selskabernes ledelse bestod af udlændinge, og ejerforholdene i øvrigt ikke fremgik nogen steder.

I mange tilfælde har det næppe været den pågældende dansker selv, der har foranlediget oprettelsen af en udenlandsk selskabskonstruktion. Formentlig med bistand fra udenlandske bankfolk, er der blevet oprettet et udenlandsk selskab, hvor den ofte private formue blev ført hen.

Advokat Torben Bagge har i går udtalt sig til Politiken vedrørende de verserende skattesager i Panama Papers-komplekset, hvor han er citeret for følgende:

»I værste fald kan han komme til at betale skat af de samme penge to gange plus en erstatning på et tilsvarende beløb, foruden en bøde på toppen af det hele. Det strider efter min opfattelse mod retspraksis, og jeg har svært ved at få øje på andre begrundelser end ønsket om at få flest mulige penge i statskassen fra disse sager. Nogle vælger at betale for at slippe for at få deres navn frem i en offentlig retssag, men mange sager vil blive prøvet«.

Det er TVC Advokatfirmas bedste opfattelse, at Skattestyrelsen i praksis forud for Panama Papers ikke anerkendte udenlandske selskaber af den omhandlede type, og derfor ville Skattestyrelsen konkret beskatte den person, som blev anset for den egentlige ejer af formuen. Denne praksis er opgivet i Panama Papers-projektet.

Skattestyrelsen anerkender således for indeværende i Panama Papers-sagerne, at selskaberne er en realitet. Det fører til, at ejerne også beskattes af de penge, som de har taget ud af selskaberne.

Hertil kommer, at en del af selskaberne meget hurtigt blev lukket ned, da sagen om Panama Papers begyndte i 2016. Det har medført, at der ofte ikke er nogle penge at hente i selskaberne. I sådanne tilfælde kan Skattestyrelsen i stedet vælge at kræve erstatning hos ejeren af skatten af de penge, der nu ikke længere er i selskabet. Efter de seneste opgørelser verserer der aktuelt 69 sager af den type.

Skatteminister Morten Bødskov har i dag torsdag den 23. april 2020 præsenteret et skattepolitisk udspil med henblik på styrkelse af bl.a. Danmarks indsats mod international skatteunddragelse. Skatteministeren udtalte herom til Politiken, at:

”Regeringen mener, at skattelysvindlerne har haft det for let. Vores forsvar mod deres enorme kreativitet har været for svagt. Der er behov for markant at forstærke det forsvar, vi skal have mod den syge side af kapitalismen, som vi har set afdækket i medierne i lækager som Panama Papers”.

Det forventes derfor også, at der vil blive rejst yderligere sager i Panama Papers-sagskomplekset.

Har du behov for en uforpligtende og fortrolig drøftelse?

Er du blevet involveret i en sag med relation til Panama Papers eller en formue i udlandet, er vi i TVC Advokatfirmas skatteafdeling altid til rådighed for en uforpligtende og fortrolig drøftelse.