SKAT MED OMTANKE – festskrift til advokat Tommy V. Christiansen

Tommy V. Christiansen har i dag modtaget et festskrift i anledningen af sin 70-års fødselsdag.

11. juni 2019 | SKATTER OG AFGIFTER

Den 9. juni 2019 fyldte advokat og revisor Tommy V. Christiansen 70 år, og han har i den forbindelse i dag modtaget festskriftet ”SKAT MED OMTANKE – festskrift til advokat Tommy V. Christiansen”.

Tommy har modtaget festskriftet i forbindelse med et åbent hus afholdt af TVC Advokatfirma sammen med Bodil V. Christiansen.

Med dette festskrift hyldes Tommy af kollegaer og samarbejdspartnere, herunder højesteretsdommer Lars Apostoli, professor, dr.jur. Jan Pedersen m.fl.

Tommy stiftede i 1988 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen. I 2016 ændrede advokatfirmaet navn til TVC Advokatfirma. Det er således Tommy, der har skabt grundlaget for, at TVC Advokatfirma i dag har en af landets største skatteafdelinger i advokatbranchen med 22 specialiserede jurister, der sammen kan bistå med enhver skatteretlig og afgiftsretlig problemstilling – både i forhold til rådgivning og førelse af sager.

Klik her for at læse mere om festskriftet.

Festskriftet er udgivet af Ex Tuto Publishing A/S med Torben Bagge og Managing Partner Leo Jantzen som redaktion. Festskriftet er finansieret af TVC Advokatfirma.