Seneste nyt om LL § 16 E

Højesteret har den 30. august 2022 afsagt dom (BS-30246/2021-HJR) i den såkaldte pilotsag omhandlende ligningslovens § 16 E. Der er tale om sagen, hvori Vestre Landsret afsagde dom den 26. juli 2021, der er offentliggjort som SKM2021.422.VLR.

Højesterets præmisser var overraskende kortfattede, idet Højesteret alene fandt anledning til at begrunde en stadfæstelse af landsrettens dom med følgende:

”Sagen angår, i hvilket omfang [skatteyder], som er eneaktionær i [Holding A/S], skal beskattes af hævninger på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet i perioden fra den 14. august 2012 til den 30. september 2014. Der var i perioden løbende bevægelser på mellemregningskontoen, og saldoen var på nogle tidspunkter i selskabets favør og på andre tidspunkter i hans favør.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., behandles lån, som et aktieselskab mv. yder til en fysisk person med bestemmende indflydelse over selskabet, efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Det indebærer, at sådanne hævninger typisk skal beskattes som udbytte eller løn hos modtageren. I bemærkningerne til det lovforslag, hvorved bestemmelsen blev indført, er det anført, at beskatningen sker på udbetalingstidspunktet, og at tilbagebetaling af et lån ikke fører til, at beskatningen bliver ophævet hos låntageren (Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 199, s. 8). Formålet med bestemmelsen er ifølge forarbejderne at fjerne det skattemæssige incitament til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Højesteret finder, at der ikke som anført af [skatteyder] er grundlag for at forstå ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., sådan, at det forhold, at et lån bliver optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, i sig selv indebærer, at lånet falder uden for bestemmelsen. Kun hvis det enkelte lån er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, f.eks. som led i samhandel på tilsvarende vilkår som mellem uafhængige parter, skal der ikke ske beskatning, jf. § 16 E, stk. 1, 2. pkt.

[skatteyder] har desuden gjort gældende, at han i hvert fald ved tilbagebetaling af hævede beløb, der har ført til beskatning, efterfølgende har kunnet hæve tilsvarende beløb uden at skulle beskattes af disse hævninger. Herom bemærkes, at det som anført af landsretten fremgår af bl.a. Skatteministeriets kommenterede høringsoversigt, der blev udarbejdet til brug for Folketingets behandling af lovforslaget, at det var en forudset og accepteret konsekvens af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at en aktionær i en situation som den foreliggende ville blive beskattet både af lånebeløb, der senere tilbagebetales, og af nye hævninger.

På den baggrund finder Højesteret ligesom landsretten, at der i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og de nævnte lovbemærkninger er hjemmel i ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., til som anført af Skatteministeriet at beskatte [skatteyder] af hævninger på mellemregningskontoen, i det omfang [Holding A/S] ved den enkelte hævning fik et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos ham.

Højesteret stadfæster herefter dommen.”

Retstilstanden er herefter afklaret for så vidt angår de spørgsmål, Højesteret nu har behandlet i relation til ligningslovens § 16 E.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er der ingen juridisk forløsning ved at læse Højesterets dom. Det må således også forventes, at resultatet vil overraske mange, når konsekvenserne tages i betragtning, men retsstillingen er nu fastslået af Højesteret.

Dette synes særligt at gælde præmisserne vedrørende spørgsmålet om opgørelsen af beskatningen efter ligningslovens § 16 E i tilfælde af talrige successive hævninger og indsætninger på en mellemregningskonto, sådan som det var tilfældet i sagen for Højesteret.

Højesteret har nu fastslået, at hvis en aktionær foretager flere hævninger og tilbagebetalinger af det samme beløb, skal hver hævning beskattes som lån, mens tilbagebetalingerne ikke tillægges skattemæssig betydning – og det gælder altså også, hvor det hele foregår over en løbende mellemregning samme dag.

Retssikkerhedsmæssigt er der i den forbindelse flere uforløste spørgsmål og synspunkter, som formentlig forbliver ubesvarede.

Flere af sådanne spørgsmål og synspunkter var anført af skatteyder i sagen for Højesteret, og det havde været ønskeligt, at Højesteret havde behandlet disse spørgsmål og synspunkter i sine præmisser.

Det er svært at læse ud af Højesterets dom, hvilke lodder der i øvrigt har været på Justitias vægt, og hvorfor Højesteret blot tillægger den kommenterede høringsoversigt, der indgik i lovforarbejderne, afgørende betydning, når dette lod langt fra synes at være det eneste relevante, vægtige og væsentlige lod i den juridiske afvejning af sagen.

Har du brug for en nærmere vurdering vedrørende ligningslovens § 16 E?

Uanset Højesterets dom af den 30. august 2022 indebærer en streng retsstilling og en vis afklaring vedrørende ligningslovens § 16 E, så er der fortsat mange situationer i forhold til ligningslovens § 16 E, der skal behandles og vurderes konkret.

Skattemyndighedernes fortolkning af ligningslovens § 16 E er ofte ganske restriktiv for skatteydere. Når Skattestyrelsen træffer afgørelser vedrørende bestemmelsen, ledsages de desuden ofte af varsling om ansvarsvurdering, hvilket kan føre til strafansvar.

Har du brug for en nærmere vurdering af en konkret opstået situation i forhold til ligningslovens § 16 E, eller har skattemyndighederne rejst en sådan sag over for dig eller dit selskab, er du meget velkommen til at kontakte os for en vurdering af sagen.