Reaktionsfristen

Vi har tidligere beskrevet, hvordan domstolene, herunder Højesteret, har haft forholdt sig til kundskabstidspunktet for en ekstraordinær genoptagelse med positiv betydning for skatte- og afgiftsydere.

Omtalen er relevant, da det ikke sjældent ses, at Skattestyrelsen rejser skatte- og afgiftssager på baggrund af oplysninger, som er modtaget tidligere end seks måneder før Skattestyrelsen varsler de ændringer, som Skattestyrelsen finder grundlag for at gennemføre i en given skatte- eller afgiftsansættelse.

Nyere afgørelse fra Landsskatteretten (sagsnr. 21-0015898)

Dette kan også konstateres af en nyere afgørelse fra Landsskatteretten, som drejede sig om, hvorvidt Skattestyrelsen havde overholdt varslingsfristen på seks måneder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 1, nr. 5.

Ved afgørelsen og begrundelsen af dette spørgsmål tog Landsskatteretten afsæt i den førnævnte dom fra Højesteret offentliggjort som SKM2021.707.HR.

Således anførte Landsskatteretten bl.a. følgende:

”Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan Skattestyrelsen kun foretage en ændring af skatteansættelsen, hvis den er varslet 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder suspension af fristen. Kundskabstidspunktet herfor er, når Skattestyrelsen er i besiddelse af et tilstrækkeligt grundlag til at kunne konstatere, at der er grundlag for suspension af fristen.

Vestre Landsret har i SKM2020.561.VLR, der efterfølgende er stadfæstet af Højesteret i SKM2021.707.HR, udtalt, at det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller et forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant og hermed var berettiget til at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012-2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. ” (vores understregning)

Landsskatteretten skulle herefter med afsæt i den fremhævede praksis forholde sig til, hvorvidt de konkrete forhold førte til, at Skattestyrelsen ikke havde iagttaget reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Herom udtalte Landsskatteretten bl.a. følgende:

”Ved modtagelsen af orienteringen den 28. juni 2019 fik Skattestyrelsen forelagt informationer om klagerens tilknytning til Danmark og Italien, opholdsdage samt overblik over indtægter fra Italien for indkomstårene 2009-2018.

Landsskatteretten bemærker, at de oplyste indtægter, bestående af afkast på livsforsikringer, kapitalindkomster og aktieindkomster, blev direkte anvendt af Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse.”

Under hensyn til, at Skattestyrelsen først havde udsendt forslag til afgørelse den 24. september 2020, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen i mere end seks måneder forud for varslingen – dvs. den 24. september 2020 – var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger.

Landsskatteretten fremhævede i øvrigt, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at Skattestyrelsen, under sagsbehandlingen, søgte yderligere forhold afklaret.

Afgørelsen er ikke offentliggjort af Skattestyrelsen eller Skatteministeriet.

Har du brug for at få en sag vurderet?

Hvis du bliver involveret i en skattesag og er i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for at gøre noget ved denne, er du altid meget velkommen til uforpligtende at kontakte vores specialister inden for skatter og afgifter for en vurdering.