Højesteret har endnu en gang forholdt sig til kundskabstidspunktet for en ekstraordinær genoptagelse

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen rejser skatte- og afgiftssager på baggrund af oplysninger, som er modtaget tidligere end seks måneder før, Skattestyrelsen varsler de ændringer, som Skattestyrelsen finder grundlag for at gennemføre i en given skatte- eller afgiftsansættelse.

I den situation, hvor en ansættelse kun kan gennemføres ekstraordinært efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 27 og 32, bliver det relevant at undersøge, hvorvidt Skattestyrelsen har iagttaget reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Dette var således også genstand for prøvelse i Højesterets sag offentliggjort som SKM2021.707.HR, hvor det nærmere var spørgsmålet, hvorvidt SKAT (i dag Skattestyrelsen) havde været berettiget til at genoptage en indkomstansættelse ekstraordinært for indkomstårene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT havde overholdt reaktionsfristen på seks måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

I relation til dette spørgsmål udtalte Højesteret følgende:

”Højesteret lægger til grund, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra Danske Bank kunne konstatere, at As skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. På den baggrund tiltræder Højesteret, at SKAT mere end 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling af boets åbningsstatus, at medarbejdere hos SKAT konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag. Det, som SKAT i øvrigt har anført om bl.a. ligningspligt og prioritering af skattekontrollen, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Højesteret tiltræder herefter, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt.”

Ved nævnte dom fik Højesteret anledning til at præcisere kundskabstidspunktet og statuerede samtidig, at SKAT ikke havde iagttaget reaktionsfristen, hvorfor der ikke var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse som forudsat af SKAT.

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen fejler ved iagttagelsen af reaktionsfristen, hvorefter Landsskatteretten nedsætter den gennemførte forhøjelse.

I denne sag var det imidlertid nødvendigt at gå til domstolene, hvor både Vestre Landsret og Højesteret imidlertid slog fast, at sagen aldrig burde være rejst af Skatteforvaltningen.

Vi har tidligere omtalt Vestre Landsrets dom i ovennævnte sag, hvor vi også gjorde opmærksom på, at det altid er en konkret vurdering, om Skattestyrelsen har bevist, at denne har varslet en skatteansættelse rettidigt, hvorfor det er vigtigt at få dette undersøgt, hvis en skatte- eller afgiftsansættelse ændres ekstraordinært.

Derudover har vi løbende gjort opmærksom på nogle af de sager, hvor en skatte- eller afgiftsyder har fået medhold i, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget reaktionsfristen – se i den forbindelse nogle af de nyheder, der er henvist til nedenfor.

Det er imidlertid langt fra alle sager, der bliver offentliggjort, som det er tilfældet med den ovenfor omtalte sag fra Højesteret. Det er imidlertid altid relevant at få undersøgt, om der foreligger ikke-offentliggjort praksis, der er relevant at sammenligne med, såfremt Skatteforvaltningen måtte rejse en sag ekstraordinært, hvor der er tvivl om, hvorvidt reaktionsfristen er overholdt.

Har Skattestyrelsen iagttaget reaktionsfristen i din sag?

Hvis du bliver involveret i en skattesag og er i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for at klage over denne, er du altid meget velkommen til uforpligtende at kontakte vores specialister indenfor skatter og afgifter for en vurdering.