Østre Landsret har i to nu offentliggjorte domme bekræftet, at skattemyndighederne fortsat går for langt i forhold til at statuere arbejdsudleje.
07. marts 2019 | SKATTER OG AFGIFTER
En gennemgang af praksis viser, at det særligt af Landsskatterettens praksis kan konstateres, at skattemyndighederne fortsat efter affattelsen af den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 går for langt i forhold til at statuere arbejdsudleje, når udenlandske personer udfører arbejde for en dansk virksomhed.
Netop dette forhold behandlede skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek i en artikel bragt i Respons, juni 2018.
Klik her for at læse mere om artiklen.
I februar måned 2019 har Skattestyrelsen nu offentliggjort de to domme afsagt af Østre Landsret tilbage den 10. december 2018 i sagerne med j.nr. B-1443-17 og B-628-17.
I de to sager gav Østre Landsret begge skatteydere medhold i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om arbejdsudleje, når skatteyderne anvendte udenlandske okulatører i planteskolens rosenproduktion.
Den seneste praksis fra Østre Landsret bekræfter, at der kan være grundlag for at ændre både Skattestyrelsens og Skatteministeriets ofte restriktive fortolkning af regelsættet for arbejdsudleje.
Har du behov for rådgivning
Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag og ønsker en nærmere uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Klik her for at læse mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du eller din virksomhed har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.