Hvornår foreligger der ”helt tilsvarende forhold” med betydning for den korte ansættelsesfrist?

Skattestyrelsen anser anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelsen om ”helt tilsvarende forhold” i bekendtgørelsen om kort ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold for bredere end hvad, der følger af en ellers ganske klar praksis på området.

15. september 2020 | SKATTER OG AFGIFTER

Det følger af den nugældende bekendtgørelse om den korte ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, at Skattestyrelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb skal varsle en forhøjelse af personens ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat.

Selvom den skattepligtige har enkle økonomiske forhold, følger det imidlertid af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, at den korte frist ikke gælder, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i ét forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. I så fald gælder fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Det vil sige, at når skattemyndighederne foretager en ændring inden for den korte frist, så kan der også foretages ændringer i tidligere indkomstår. Vel at mærke forudsat, at ændringerne i de tidligere indkomstår sker inden for den ordinære ansættelsesfrist, dvs. 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen har selv forsøgt at fastlægge forståelsen af begrebet 'tilsvarende forhold'. Ifølge Den Juridiske Vejledning 2020-2 forstås ved ”et helt tilsvarende forhold” den samme skatteretlige vurdering af de samme civilretlige forhold mellem de samme parter. Samme sted nævnes som eksempler: beskatning af fri bil i samme ansættelsesforhold, ændringer i henhold til lagerbeskatningsprincippet vedrørende samme værdipapirbeholdning, befordringsfradrag vedrørende kørsel for samme arbejdsgiver og ejendomsværdiskat på samme ejendom.

Retsstillingen er udledt af Retten i Viborgs dom offentliggjort i SKM2008.636.BR, der blev tiltrådt af Vestre Landsret i SKM2009.477.VLR.

Et eksempel fra administrativ praksis på ”helt tilsvarende forhold” findes i Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2015 (LSR’s j.nr. 13-0074221), hvor skattemyndighederne skønsmæssigt havde forhøjet klagers skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 med manglende selvangivet lønindkomst. Indkomståret 2011 kunne genoptages efter den korte ansættelsesfrist, men indkomståret 2010 lå uden for fristen og skulle derfor i udgangspunktet foretages ekstraordinært. Landsskatteretten fandt imidlertid, at undtagelsen om ”helt tilsvarende forhold” fandt anvendelse, idet skatteyder var i den helt særlige situation, at den skønsmæssige forhøjelse beviseligt kunne lægges til grund at vedrøre lønindkomsten fra samme arbejdsgiver og samme arbejdssted og at ændringen var foretaget på baggrund af samme oplysninger.

Der kan også henvises til Landsskatterettens afgørelse af 15. maj 2013 (LSR’s j.nr. 13-0042176), hvor ejendomsværdiskat på den samme ejendom var at anse som ”helt tilsvarende forhold”.

Praksis på området, herunder Skattestyrelsens egen juridiske vejledning, er således ganske klar i forhold til, hvornår noget er ”helt tilsvarende forhold”.

Alligevel ser vi en tendens til, at Skattestyrelsen, selvom praksis på området forekommer utvetydig, har administreret praksis således, at undtagelsesbestemmelsen om ”helt tilsvarende forhold” kan finde anvendelse i flere tilfælde, end hvad der følger af praksis. Det gælder blandt andet i sager om skønsmæssige forhøjelser på baggrund af negativt privatforbrug.

Skattestyrelsen synes således at gøre uberettiget brug af muligheden for at fravige de korte frister, idet begrebet ”helt tilsvarende forhold” ifølge praksis tydeligvis skal forstås snævert. Det indebærer blandt andet, at en skønsmæssig forhøjelse i et indkomstår som udgangspunkt ikke vil kunne føre til en skønsmæssig forhøjelse i et senere indkomstår som følge af ”helt tilsvarende forhold”, hvis forhøjelsen eksempelvis baseres på en (negativ) privatforbrugsberegning. I så fald er der ikke er tale om den samme skatteretlige vurdering af samme civilretlige forhold mellem de samme parter. Der foreligger således ikke den fornødne ”identifikation” mellem forholdene i indkomstårene.

Har du modtaget en afgørelse eller et forslag hertil fra Skattestyrelsen?

Hvis du bliver involveret i en skattesag og ønsker en uforpligtende vurdering af, om Skattestyrelsen har iagttaget fristerne på at genoptage dine skatteansættelser, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Læs mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.



Nyheder