Det er Skattestyrelsens bevisbyrde, at reaktionsfristen er overholdt

Det er altid en konkret vurdering, om Skattestyrelsen har bevist, at denne har varslet en skatteansættelse rettidigt, og det er vigtigt at få dette undersøgt, hvis en skatteansættelse ændres ekstraordinært.

08-01-2021 | Skatter og afgifter

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27 har Skattestyrelsen adgang til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af personers skatteansættelse, såfremt én af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte forhold er tilstede. Det kan eksempelvis være, at der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen, eller at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et ufuldstændigt grundlag.

Videre følger det, af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en sådan ansættelse kun kan foretages i ét af de otte nævnte tilfælde i bestemmelsens stk. 1, hvis den varsles af SKAT overfor den skattepligtige senest seks måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af den almindelige varslingsfrist.

Der skal altid foretages en konkret vurdering af dette spørgsmål. Desuden er det væsentligt at have for øje, at det er Skattestyrelsen, som har bevisbyrden for, at Skattestyrelsen har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Vestre Landsretsdom – nu offentliggjort som SKM2020.561.VLR – er et eksempel på dette. Af dommes præmisser fremgår følgende:

”Det følger af denne bestemmelse, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller et forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. […]

Landsretten lægger herefter til grund, at SKAT allerede forud for den 11. eller 12. september 2017, hvor SKAT konstaterede, at de registrerede anskaffelsessummer var for høje, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var et grundlag for genansættelse. […]

Det er ikke nærmere oplyst, hvornår SKAT fik oplysningerne fra F1-bank, eller hvordan SKAT behandlede oplysningerne. Herefter har Skatteministeriet ikke bevist, at SKAT ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var grundlag for at genansætte Bs indkomst for 2011-2015 tidligere end 6 måneder forud for, at agterskrivelsen den 7. november 2017 blev sendt, og ministeriet har således ikke bevist, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum, er overholdt.” (vores understregning)

Vestre Landsret fandt herefter ikke, at der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Stærk specialisering inden for skatter og afgifter

Såfremt du bliver involveret i en skattesag og ønsker en nærmere, uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Klik for at læse mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du eller din virksomhed har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.