Dirigenthverv på generalforsamlinger

Gennemførelsen af en generalforsamling kræver ofte en stram styring, hvor formelle spørgsmål af juridisk karakter i forhold til lovlighed og beslutningskompetence kan opstå. Flere af de ansatte advokater i TVC Advokatfirma deltager i forberedelsen af en generalforsamling, ligesom de har stor erfaring med dirigentrollen.

I selskaber med en bred og varieret ejerkreds kan der ofte opstå spørgsmål af juridisk og praktisk karakter. Proceduren ved både forberedelsen og gennemførelsen af en generalforsamling kan derfor være vanskelig at håndtere for den daglige ledelse, og efter omstændighederne kan det være en stor fordel at benytte en rådgiver med erfaring inden for området. Der skal tages stilling til en lang række formelle og praktiske forhold (indkaldelse, tid, sted og dagsorden) af betydning for generalforsamlingens gyldighed. Ugyldige beslutninger kan få uforudsete og store omkostninger, og kan i yderste konsekvens medføre negativ påvirkning af selskabets driftsforhold.

Det er vigtigt at sikre, at en generalforsamling afholdes inden for gældende lovgivning samt aftaleretlige grænser (hvilke aftaler fremgår af kapitalejernes ejeraftale, hvad bestemmer selskabets vedtægter).

Vore advokater har gennem mange år deltaget dels som ledelsens eksterne rådgiver, og dels som dirigenter ved generalforsamlinger i mange forskelligartede virksomheder. I TVC har vi således stor erfaring og ekspertise, som vil kunne hjælpe jer med forberedelsen og en korrekt afvikling af jeres generalforsamling.

Nyheder