Bestyrelseshverv i selskaber

I mange bestyrelser, uanset om det gælder selskaber, fonde eller foreninger, er advokater værdsatte medlemmer på grund af advokaters unikke juridiske kompetencer. Advokater i bestyrelser bidrager til selskabets mål, og besvarer juridiske spørgsmål under det løbende bestyrelsesarbejde.

Sammensætning af virksomhedens bestyrelse har stor betydning for selskabets fremtid. Juridiske kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer kan gøre en stor forskel i forhold til at sikre, at ledelsen agerer ansvarligt, og ikke risikerer erstatningsansvar.

Flere advokater i TVC Advokatfirma deltager aktivt i bestyrelser på grund af deres unikke kompetencer. I bestyrelsesarbejdet fokuserer vi på at skabe værdi for virksomheden, fremfor blot at beklæde en taburet.

På indgangssiden betyder det, at vi starter med en dialog om selskabets behov, og hvordan vi kan medvirke til at dække disse. I bestyrelsesarbejdet anser vi det som vores opgave at forstå selskabets forretning, styrker og svagheder. Med afsæt i vores juridiske og kommercielle erfaring kommer vi med input til styrkelse af selskabets situation, områder som bør tages op, og sparring med direktionen.

Vi er kendte for at sige vores mening klart og direkte, og uden hensyntagen til vores egne personlige eller firmamæssige interesser. Det betyder også, at vi selv har en erkendelse af, at en bestyrelsespost er til låns – ikke til eje. Når den dag er kommet, hvor vi ikke længere kan tilføre selskabet fornøden værdi, er vi selv opmærksomme på at tage initiativ til, at nye kræfter kan komme til.

Nyheder