Køb og salg af fast ejendom

Der skal mere til end blot tinglysning af et skøde – køb og salg af en erhvervsejendom eller bolig kræver indsigt, overblik og fokus på detaljen.

Hos TVC Advokatfirma har vi mange års erfaring med såvel de juridiske som de kommercielle aspekter inden for køb og salg af fast ejendom. I vores afdeling for fast ejendom lægges der vægt på at levere en professionel og kompetent service til klienterne – dette såvel til den professionelle developer som førstegangskøberen af egen bolig.

Vi har mange års erfaring med rådgivning inden for køb og salg af større ejendomsporteføljer, boligudlejningsejendomme, kontordomiciler, ligesom vi dagligt hjælper privatkunder trygt igennem deres køb af lejlighed, hus, andelsbolig, sommerhus og forældrekøb. 

Har du behov for hjælp til køb eller salg af erhvervs- eller udlejningsejendomme, bistår vi gerne i hele processen og hjælper - i samarbejde med bank og kreditinstitut - køber med at vælge den rigtige finansieringsmodel. 

Vi gennemgår ejendomshandlens mange dokumenter, og vi sikrer køber en effektiv og kompetent service uden at gå på kompromis med kvaliteten i opgaven.

TVC Advokatfirma leverer rådgivning indenfor bl.a.:

  • Køb og salg af bolig, herunder forældrekøb
  • Større ejendomstransaktioner indenfor erhverv og udlejning
  • Gennemgang og udarbejdelse af aftalegrundlag i forbindelse med handler
  • Tilrettelæggelse af salgsprocessen
  • Tilrettelæggelse af købsprocessen
  • Gennemførelse af due diligence
  • Forhandling i salgs- og købssituationer
  • Skatte- og afgiftsmæssige forhold
  • Forsikringsforhold
  • Tinglysningsekspedition
  • Tvister om fast ejendom
Nyheder