Martin Sohn er advokat hos TVC Advokatfirma. Martin er specialiseret inden for fast ejendom og heraf naturligt forbundne juridiske discipliner, herunder særligt bolig- og erhvervslejeret, projektudvikling samt overdragelse af alle typer af fast ejendom.

Martin yder således rådgivning i forbindelse med køb og salg af bolig- og erhvervsejendomme samt rådgivning vedrørende projektudvikling af både erhvervs- og boligejendomme. Martin rådgiver desuden private og offentlige virksomheder, administratorer og investorer i forbindelse med indgåelse af erhvervslejekontrakter, boliglejekontrakter samt almene boligorganisationers forhold og boligretssager.

Martin har tilmed erfaring med overdragelse af ejendomsselskaber, samt omfattende erfaring med landbrugsret, som Martin har tilegnet sig i sit arbejde med professionelle investorer, penge- og realkreditinstitutter, godser, landmænd og developere med håndtering, optimering og udvikling af blandt andet landbrug, skovbrug og områder til f.eks. byudvikling, solcelleanlæg og indhentelse af diverse myndighedstilladelser.

I den seneste tid er det juridiske repertoire også blevet udbygget med ESG-regulering og bæredygtige investeringer inden for fast ejendom.