TVC Advokatfirma har mange års erfaring med rådgivning af byggeriets parter. Vi bistår alle byggeriets parter i samtlige faser af byggeriet - fra kontraktindgåelse til konfliktløsning.
Entrepriseretlige tvister er ofte af stor økonomisk betydning, hvad enten du er bygherre, entreprenør eller rådgiver. Spørgsmålene kan være mange, når en entrepriseretlig tvist opstår, eksempelvis om der foreligger en mangel, forsinkelse eller om der er tale om ekstraarbejder.
Hos TVC Advokatfirma er vi højt specialiserede inden for området og kan derfor bidrage med helhedsorienteret og værdiskabende rådgivning.
TVC Advokatfirma har stor erfaring med at håndtere og føre entrepriseretlige tvistesager. Stærk faglighed, tilgængelighed og personligt engagement er for TVC Advokatfirma nøglen til en god proces, værdifuld rådgivning og det rette resultat.
Det er i alle sager vores mål at opnå det bedst mulige resultat. Nogle gange kræver det, at en voldgifts- eller retssag gennemføres til hovedforhandling, andre gange kan det bedste resultat opnås ved forlig. Vi giver altid en realistisk vurdering af sagens udfald, sagens omkostninger og forløb. Nogle gange indebærer det også, at vi fraråder at føre sagen. Vi fører nemlig ikke sager for sagernes eller vores skyld, men kun for vores klients.
Hos TVC Advokatfirma bistår vi endvidere alle byggeriets parter i forbindelse med udarbejdelse og gennemgang af entrepriseretlige kontrakter og standardvilkår, ligesom vi kan tilbyde skræddersyet undervisning for professionelle.
Du er altid velkommen til at kontakte TVC Advokatfirma for en uforpligtende drøftelse af din sag.