Væsentlig myndighedsfejl førte til ændret afgørelse

Som offentlig myndighed er Skattestyrelsen forpligtet til at efterleve en række såvel skrevne som uskrevne regler i forbindelse med behandlingen af en given skatte- eller afgiftssag.

Med henblik på at sikre en korrekt afgørelse skal Skattestyrelsen eksempelvis partshøre en skatte- eller afgiftsyder, hvis myndigheden påtænker at forhøje dennes indkomst- eller afgiftsansættelse. Dette er Skattestyrelsen direkte forpligtet til i henhold til forvaltningslovens § 19 og skatteforvaltningslovens § 20.

Er en sådan partshøring ikke gennemført korrekt, vil det kunne medføre, at afgørelsen er ugyldig og skal annulleres, hvis fejlen anses for væsentlig.

Genoptagelse efter væsentlig myndighedsfejl

I en nyere afgørelse fra Landsskatteretten (sagsnr. 20-0020554) bekræftes det, at Landsskatteretten fortsat har fokus på, at disse sagsbehandlingsregler efterleves, og at det får konsekvenser, hvis det ikke er tilfældet.

I den pågældende sag havde skatteyderen ladet sig bistå af en repræsentant ved indgivelsen af en anmodning om genoptagelse af dennes skatteansættelse for indkomståret 2014.

Til trods for dette, havde Skattestyrelsen ved en efterfølgende partshøring og varsling alene sendt et forslag til afgørelse til skatteyderen og ikke til dennes repræsentant, hvorfor der ikke blev reageret. Da der ikke blev reageret, traf Skattestyrelsen efterfølgende den 9. juli 2018 afgørelse om afslag på genoptagelse af skatteansættelsen.

Ca. 1 ½ år senere den 5. december 2019 blev det konstateret, at Skattestyrelsen havde givet afslag, hvorefter der den 10. december 2019 blev klaget over Skattestyrelsens afgørelse af den 9. juli 2018. Det var herefter op til Landsskatteretten at vurdere, om Skattestyrelsens afslag på genoptagelse var korrekt.

Hertil anførte Landsskatteretten, at ”der er sket en væsentlig myndighedsfejl i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af klagerens repræsentants anmodning om ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.”

Da skatteyderen som allerede beskrevet var bistået af en repræsentant, anførte Landsskatteretten videre, at Skattestyrelsen ”derfor i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper [var] forpligtet til at korrespondere med denne. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 13. juni 2018 og afgørelse af 9. juli 2018 skulle således have været meddelt til repræsentanten.

Om suspension af klagefristen anførte Landsskatteretten videre:

”Henset til, at fristen for at klage over Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2018, hvorved Skattestyrelsen gav afslag på klagerens anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, som følge af myndighedsfejl blev udskudt til den 5. december 2019, finder Landsskatteretten, at klagerens klage over Skattestyrelsens afgørelse af 10. december 2019 tillige kan anses for en klage over Skattestyrelsens afgørelse af 9. juli 2018.”

Skattestyrelsens afslag på genoptagelse af den 9. juli 2018 blev derfor behandlet af Landsskatteretten og ændret, således at skatteansættelsen blev genoptaget i overensstemmelse med anmodningen.

Den omtalte afgørelse vidner om vigtigheden af ikke blot at have indsigt i de skatteretlige regler, men også de regler der gælder for offentlige myndigheder, når det skal vurderes, om en afgørelse er korrekt.

Det gælder særligt reglerne i skatteforvaltningsloven, men også de generelle regler for offentlige myndigheder, herunder reglerne i forvaltningsloven.

Har du modtaget en afgørelse eller et forslag hertil fra Skattestyrelsen?

Hvis du bliver involveret i en skattesag og ønsker en uforpligtende vurdering af, om Skattestyrelsen har iagttaget alle de nødvendige regler under sagsbehandlingen, er du altid meget velkommen til at kontakte os.