Toldfrihed trods fejl i toldproceduren

For produktionsvirksomheder med dele af produktionen henlagt til lande uden for EU eller med behov for råvarer eller delkomponenter fra sådanne lande, vil der i mange tilfælde være store økonomiske fordele ved at benytte særlige toldprocedurer.

Toldområdet er kendetegnet ved et relativt komplekst regelsæt med mange formelle procedurer og protokoller, der skal overholdes for at toldfrihed kan opnås. Bestemmelserne har grundlæggende det formål at sikre myndighedernes mulighed for at føre kontrol med varernes bevægelse over EU-grænserne og sikre, at der betales korrekt told i forbindelse hermed.

Toldstyrelsen – og tidligere SKAT – har ofte anlagt en meget restriktiv fortolkning af de formelle toldprocedurer i forbindelse med anerkendelsen af toldfrihed. Dette ofte med betydelige økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der – typisk utilsigtet – har begået fejlen gennem en længere periode.

Flere nyligt afsagte og endnu utrykte afgørelser, herunder eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 6. maj 2020 (LSR’s j.nr. 14-5254286), viser, at denne tilgang til formelle fejl i toldprocedurer er for restriktiv.

I den omtalte sag havde en dansk producent tilladelse til passiv forædling. En del af produktet blev produceret i Tjekkiet inden for EU og derefter eksporteret til blandt andet Taiwan for at indgå i det færdige produkt, der herefter blev importeret til Danmark. Tilladelsen til passiv forædling medførte, at der ved importen af det endelige produkt ikke skulle betales told af den del af produktet, der oprindeligt blev produceret i Tjekkiet.

Af afgørelsen fremgår det, at produkterne blev udført af leverandører, der ikke var anført i godkendelserne til passiv forædling. Det blev således anført, at "da betingelserne for de udførte produkters henførsel under toldproceduren for passiv forædling således ikke var opfyldt på udførselstidspunktet, opstod der, på fortoldningstidspunktet for de indførte cykler, toldskyld efter EF-toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra b." 

Producenten skulle således som udgangspunkt også betale told af produktdelene fra Tjekkiet. Producenten kunne imidlertid dokumentere transport og lagerførsel samt løbende forbrug af de eksporterede produkter. Dette fik Landsskatteretten til at anføre følgende:

"Det er imidlertid rettens opfattelse, at denne tilsidesættelse ikke har haft reel betydning for den passive forædlings procedures virkemåde, jf. EF-toldkodeksens artikel 150, stk. 2. Retten har henset til, at der i sagen ikke foreligger tvivl om, at de indførte produkter er blevet fremstillet på grundlag af de midlertidigt udførte produkter. Der henvises til Domstolens dom C-411/01, Gefco, præmis 52, hvor Domstolen udtaler, at såfremt debitor kan føre bevis for, at forædlingsprodukterne er blevet fremstillet på grundlag af de midlertidigt udførte varer, så anses tilsidesættelsen ikke for at have haft en reel betydning for procedurens virkemåde.”

De for nyligt afsagte afgørelser viser, at Toldstyrelsens fortolkning af de mange og reelt velbegrundede formelle bestemmelser kan være for restriktive, og at Landsskatteretten om nødvendigt ikke er tilbageholdende med at ændre afgørelser, hvor Toldstyrelsen har fortolket reglerne for restriktivt.

Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma

Advokaterne i TVC Advokatfirma håndterer løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager, der omhandler både om indkomstskat, moms, afgifter og told.

Klik her for at læse mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.