Håndteringen af aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E giver ofte anledning til store udfordringer, som fører til utilsigtet beskatning. SKAT har netop udsendt et styresignal om rentetilskrivningerne til aktionærlån, hvilket rådgivere bør være særligt opmærksomme på.
21. juni 2017 | SKATTER OG AFGIFTER
Ved lov nr. 926 af 18. september 2012 blev der indsat en ny bestemmelse i ligningslovens § 16 E, som medfører, at visse aktionærlån optaget fra 14. august 2012 eller senere, beskattes.
Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2.
Under lovforslagets behandling blev skatteministeren spurgt, om en rentetilskrivning til et ulovligt aktionærlån – nyt eller gammelt – også skal behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, fordi det øger størrelsen af mellemværendet.
Skatteministeren svarede, at der ikke vil være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår.
SKAT har nu udsendt et styresignal, der indeholder en nærmere fortolkning af skatteministerens svar. I styresignalet anføres blandt andet følgende:
”Grænsen for, hvor længe SKAT vil undlade at anse en rentetilskrivning for et nyt aktionærlån, er den samme som grænsen for, hvor længe SKAT vil undlade at anse manglende tilbagebetaling af en af selskabet indbetalt kildeskat for et nyt aktionærlån.
Det betyder, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører.
Hvis hovedaktionæren vælger at betale et beløb tilbage til selskabet, kan der opstå tvivl om, hvorvidt beløbet angår det oprindelige lån eller de tilskrevne renter. Hovedaktionæren kan undgå denne tvivl ved at angive, at betalingen dækker de tilskrevne renter. Har hovedaktionæren ikke angivet, hvad betalingen dækker, har selskabet valgret.
Eksempel
Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af ligningslovens § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.
Der tilskrives renter til lånet for år 1. Hovedaktionæren betaler rentetilskrivningerne tilbage til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for år 1 og angiver samtidig, at beløbet dækker betaling af rentetilskrivningerne. Hvis hovedaktionæren ikke angiver, at beløbet dækker betaling af rentetilskrivningerne, vælger selskabet at anse betalingerne for at dække rentetilskrivningerne.
Hovedaktionærens betaling af rentetilskrivningerne til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for år 1 medfører, at rentetilskrivningerne til X kr. ikke anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån.
Hvis hovedaktionæren derimod undlader at betale rentetilskrivningerne til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for år 1, anses rentetilskrivningerne til X for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i år 1."
SKAT har særligt fokus på aktionærlån
følge SKATs indsatsplan for 2017 er aktionærlån et af de områder, som SKAT vil fokusere på. Det kan konstateres, at håndteringen af sådanne lån omfattet af ligningslovens § 16 E ofte giver anledning til store udfordringer, som fører til utilsigtet beskatning.
I praksis er der således eksempler på, at en sådan uhensigtsmæssig håndtering de facto fører til beskatning tre gange. Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver har fokus på den rette håndtering, når først der foreligger et sådant aktionærlån.
Såfremt du har spørgsmål til det nye styresignal, er du altid meget velkommen til at kontakte os.