Sø- og Handelsretten har afsagt dom i en sag angående kravet om særpræg ved varemærkebeskyttelse

Sø- og Handelsretten har den 21. januar 2020 truffet afgørelse om manglende særpræg i en sag om krænkelse af et varemærke. Afgørelsen fastslår, at der kræves et ”fornødent særpræg” for, at varemærker kan registreres.

29. januar 2020 | IMMATERIALRET

I den omtalte sag var det op til Sø- og Handelsretten at vurdere, om rekvirentens forretningskendetegn ”Endurance” var varemærkebeskyttet, da rekvisitus, efter rekvirentens lancering af sportsudstyr under varemærket ”Endurance”, havde benyttet ”Danish Endurance” for deres produkter.

Hvad siger loven?

Det fremgår af varemærkelovens § 13, at et varemærke ikke kan registreres, såfremt varemærket mangler fornødent særpræg. Kravet om særpræg er en helt grundlæggende betingelse for at kunne opnå eneret til et varemærke efter varemærkeloven.

Har varemærket ikke det fornødne særpræg, kan der dog stadig opnås varemærkeret via indarbejdelse. Indarbejdelse angår bl.a. det almene kendskab til produktet. Vurderes det, at et produkts kendskabsgrad er relevant, kan varemærkeret opnås.

Den konkrete sag

Sø- og Handelsretten udtalte sig indledningsvis om, hvorvidt varemærket havde oprindelig særpræg og udtalte følgende: ”Retten har i denne forbindelse lagt vægt på, at ordet endurance er beskrivende for en egenskab ved sportstøj, ligesom ordet er beskrivende for de udholdenhedssportsgrene som f.eks. maraton, triatlon, cykling og langrend, som sportstøjet kan anvendes til”.

Sø- og Handelsretten bemærker, jf. varemærkeloven, at varemærker ikke kan registreres, hvis varemærket er beskrivende for et produkt. Når varemærket er beskrivende, mister det sit særpræg. Altså er det ikke muligt at registrere varemærket ”T-shirts”, hvis man forhandler T-shirts, da dette er beskrivende for produktet. I sagen vurderes ordet ”endurance” til at være så tæt knyttet til de sportsgrene, som det associeres med, at det ikke har ”fornødent særpræg”.

Endelig bemærkede Sø- og Handelsretten, at der ikke forefindes et sådan særligt kendskab til Sports Groups Endurance sportstøj, hvorfor varemærket derfor ikke ansås for at have opnået beskyttelse efter varemærkeloven ved indarbejdelse.

På baggrund af ovenstående var det Sø- og Handelsrettens konklusion, at rekvirentens ordmærke ”Endurance” ikke havde den fornødne særpræg, og at varemærket ikke var tilstrækkeligt indarbejdet til at nyde beskyttelse efter varemærkeloven, hvorfor rekvisitus ikke krænkede nogen varemærkerettighed ved lanceringen af deres egne produkter under kendetegnet ”Danish Endurance”. Rekvirentens forbudsbegæring blev derfor ikke taget til følge.

Sø- og Handelsrettens kendelse kan læses her.

Har du spørgsmål til gældende ret på området, kan du kontakte en af TVC Advokatfirmas specialister på området. Vi sidder altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete case.

Læs mere her



Nyheder