Skatterådgivning er ikke omfattet af en generalforsamlingsvalgt revisors hverv

En fornyeligt afgjort sag slår fast, at den generalforsamlingsvalgte revisors opgave er at påse, at regnskaberne er i overensstemmelse med lovgivningen og selskabsvedtægternes krav. Det er derimod ikke revisorens opgave at yde skatterådgivning overfor selskabet eller dets anpartshavere, medmindre revisoren tillige særskilt har påtaget sig denne opgave.

Sagen er et meget illustrativt eksempel på, at skatterådgivning som udgangspunkt ikke er omfattet af den generalforsamlingsvalgte revisors hverv, hvilket mange ellers fejlagtigt tror.

Sagens detaljer

SKAT havde ved afgørelser overfor anpartshaverne i et anpartsselskab ændret deres selvangivelser med værdien af den rådighedsret - efter reglerne i ligningsloven - de som hovedanpartshavere havde over en sommerbolig i udlandet, som selskabet havde erhvervet. Anpartshaverne blev i den forbindelse pålagt at efterbetale knap 600.000 kr.

Anpartshaverne påklagede ikke SKATs afgørelser. I stedet rejste anpartshaverne som følge af SKATS afgørelser et erstatningskrav mod selskabets generalforsamlingsvalgte revisor med påstand om, at revisor var erstatningsansvarlig for den manglende rådgivning af de skatteretlige konsekvenser, der var overgået dem som hovedanpartshavere, som følge af selskabets erhvervelse af sommerboligen i udlandet.

Revisor nedlagde påstand om frifindelse og fik ved Retten i Kolding fuldt medhold heri.

Rettens begrundelse og afgørelse

”Revisionspartnerselskabet var generalforsamlingsvalgt revisor for [Selskabet] ApS. Det er i følge lovgivningen den generalforsamlingsvalgte revisors opgave at påse, at regnskaberne er i overensstemmelse med lovgivningen og selskabsvedtægternes krav. Det er ikke revisorens opgave at yde skatterådgivning overfor selskabet eller dets anpartshavere, medmindre revisoren tillige særskilt har påtaget sig denne opgave.

Det lægges til grund som ubestridt, at revisionspartnerselskabet ikke har været revisor for [anpartshaver A] personligt efter 2004, og at revisionspartnerselskabet aldrig har været revisor for [anpartshaver B] og [anpartshaver C] eller er blevet antaget til konkret at yde dem skatterådgivning i anledning af holdingselskabets køb af ejerlejligheden.

[Anpartshaver A], [anpartshaver B] og [anpartshaver C] har ikke ved indhentelse af et responsum eller ved syn og skøn godtgjort, at det er i strid med den retlige norm for god revisionsskik, at revisionspartnerselskabet som revisor for [Selskabet] ApS ikke har ydet dem rådgivning om deres personlige skattemæssige forhold i forbindelse med revisorbistanden for holdingselskabet eller til belysning af spørgsmålet om rådgiverpligten overfor anpartshaverne i en situation som den foreliggende eller betydningen af drøftelserne på mødet i 2007, såfremt det lægges til grund, at revisor [D] har henledt opmærksomheden på de skatteretlige konsekvenser for holdingselskabet og hovedanpartshaveren [A].

Som følge heraf, og da de synspunkter, [anpartshaver A], [anpartshaver B] og [anpartshaver C] i øvrigt har gjort gældende, ikke kan begrunde andet resultat, finder retten ikke grundlag for at statuere noget erstatningsansvar for revisionspartnerselskabet overfor de tre anpartshavere i anledning af revisionspartnerselskabets revisionsvirksomhed for [Selskabet] ApS. Revisionspartnerselskabet frifindes derfor.”

Sagen er ført af Managing Partner, Advokat (H) Leo Jantzen og advokat Mads K. K. Sørensen.

Vi har stor erfaring med at føre revisoransvarssager og rådgiveransvarssager generelt såvel for skadelidte, men i lige så høj grad for den professionelle rådgiver. Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte nedenstående.