SKAT har de senere år haft særlig fokus på, om betingelserne for at få udbetalt skattefri godtgørelser er opfyldt. Dette gælder primært kørsels- og rejsegodtgørelser.
03. juli 2017 | SKATTER OG AFGIFTER
En gennemgang af praksis viser, at SKATs synspunkt ofte er for vidtgående i forhold til de krav, som SKAT stiller for at acceptere, at sådanne godtgørelser er skattefri for modtageren.
Dette gælder særligt i forhold til den kontrol, der skal foretages af den, der udbetaler godtgørelsen. Særligt her opstiller SKAT ofte for vidtgående krav.
Tilsvarende er SKAT ofte for restriktiv i forhold til de krav, man stiller til lønnens størrelse for, at der ifølge SKAT er tale et ansættelsesforhold med deraf følgende adgang til at modtage skattefri godtgørelser.
Særligt fokus på hovedaktionærer
SKAT synes særligt at være for restriktiv i forhold til hovedaktionærer og andre tilfælde, hvor der er et vist interessefællesskab mellem den, der modtager den skattefri godtgørelse, og den, som udbetaler beløbet.
Der vil ofte være relativt gode muligheder for at få ændret SKATs afgørelse ved en påklage af sagen til Skatteankestyrelsen samt eventuel videreførelse af sagen hos domstolene.
Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag og ønsker en nærmere, uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Klik her for at læse mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du eller din virksomhed har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.