Skattefri godtgørelse – fornøden kontrol uanset fejl

En arbejdsgiver skal forud for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B kontrollere, at kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldte. Det samme gælder i øvrigt for rejsegodtgørelse. Hvorvidt en sådan fornøden forudgående kontrol havde fundet sted, var tvistepunktet i to nyligt afgjorte klagesager (sagsnr. 21-0108516 og 21-0108520) vedrørende kørselsgodtgørelse.

Sagernes tema

De omtalte klagesager (sagsnr. 21-0108516 og 21-0108520) var sammenhængende, idet de angik to ægtefæller, der begge havde modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra et selskab, som var ejet af den ene af ægtefællerne.

Selskabet var arbejdsgiver for begge ægtefæller.

I forbindelse med en kontrol af arbejdsgiverselskabet blev det konstateret, at der skete udbetaling af for store beløb som skattefri kørselsgodtgørelse til hver af ægtefællerne, hvilket ægtefællerne ikke bestred. De for meget udbetalte beløb var begrundet i en fejl i IT-systemet, som forestod udbetalingen.

Sagerne ved Skattestyrelsen

Skattestyrelsen fandt ikke, at selskabet havde udført den fornødne kontrol forud for udbetaling af kørselsgodtgørelserne til ægtefællerne, og Skattestyrelsen anså de fulde udbetalte beløb som skattepligtige.

På baggrund af ægtefællernes opgørelser over den erhvervsmæssige kørsel fremsendt til Skattestyrelsen, anerkendte Skattestyrelsen antallet af de erhvervsmæssigt kørte kilometer og indrømmede ægtefællerne almindeligt befordringsfradrag herfor.

Klagesagerne

Skattestyrelsens afgørelser blev påklaget, og klagesagerne bestod herefter i en konkret bevisførelse med henblik på at godtgøre, at selskabet faktisk havde udført den fornødne kontrol, forud for udbetaling af kørselsgodtgørelserne til ægtefællerne.

Ægtefællerne fik medhold i klagesagerne, og som begrundelse blev det anført, at det fandtes ”… godtgjort at selskabet har udført den fornødne kontrol, forud for udbetaling af kørselsgodtgørelsen, uanset at en fejl i selskabets it-system efterfølgende har bevirket at der blev udbetalt for store beløb.”

Videre blev det i begrundelsen fremhævet, at der blev ”… lagt vægt på klagerens og klagerens ægtefælles forklaring omkring de interne procedurer i virksomheden.”

På baggrund af ægtefællernes reviderede kørselsopgørelser, hvor der blev korrigeret for IT-fejlen, og derpå opgjort korrekt kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B skulle ægtefællerne herefter ”… alene beskattes af differencen mellem det oprindeligt udbetalte beløb og de efterfølgende opgjorte beløb”.

Som naturlig konsekvens heraf blev de af Skattestyrelsen indrømmede befordringsfradrag tilbageført.

Afsluttende bemærkninger

De ovenfor beskrevne klagesager illustrerer, at det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om betingelserne for skattefri udbetaling af godtgørelser, kan anses for opfyldte.

Klagesagerne vidner endvidere om, at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om fuld beskatning eller ingen beskatning af de udbetalte beløb, idet der også kan være tale om en situation, hvor der alene er grundlag for en korrigerende differencebeskatning.

Har du brug for en nærmere vurdering vedrørende skattefri godtgørelser?

Skattestyrelsens opfattelse i sager vedrørende skattefri kørselsgodtgørelser ses ofte at være ganske restriktiv i forhold til at godkende skattefrihed. Som det ses af de ovenfor omtalte klagesagsafgørelser, er Skattestyrelsens opfattelse imidlertid ikke altid berettiget.

Har du brug for en nærmere vurdering af mulighederne i en sag om skattefrihed af udbetalte godtgørelser, er du meget velkommen til at kontakte os.