Maskeret udbytte

I sager, hvor Skattestyrelsen har statueret maskeret udbytte fra et selskab med mere end én ejer, beskattes selskabsejerne typisk som udgangspunkt forholdsmæssigt efter deres udbytteret, der oftest svarer til ejerandelen.

Efter en konkret vurdering kan nævnte udgangspunkt om beskatning efter ejerandelen eller udbytteretten imidlertid fraviges. Det vil således eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en selskabsejer har anfægtet den eller de dispositioner, der giver anledning til beskatningen.

Nyere afgjort klagesag (sagsnr. 20-0107620)

I en nyere afgjort klagesag blev udgangspunktet om beskatning af maskeret udbytte efter ejerandelen – svarende til udbytteretten – således også fraveget.

Sagen angik et selskab med to ejere, der hver ejede 50 % af selskabet. Der var foretaget en række skatteretlige hævninger i selskabet i form af overførsler af betydelige beløb fra selskabets bankkonto.

Skattestyrelsen havde i sagen fundet, at der var tale om maskeret udbytte og gennemførte en beskatning i henhold til udgangspunktet om, at beskatningen skulle ske efter selskabsdeltagernes ejerandele. Dette til trods for, at den ene selskabsdeltager havde anfægtet dispositionerne efter at være blevet bekendt med disse.

Selskabsdeltageren, der havde anfægtet dispositionerne, fremsatte også indsigelser overfor Skattestyrelsen og påklagede herefter også Skattestyrelsens afgørelse.

Af afgørelsen i klagesagen fremgår blandt andet følgende om det generelle udgangspunkt:

”Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september, offentliggjort som U.1986.772.H. Dette gælder dog ikke, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som SKM2000.780.ØLR og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR.

I SKM2008.619.ØLR ejede de to anpartshavere hver 50 % af anparterne, og de blev hver især beskattet af halvdelen af den foretagne udlodning. Landsretten fandt således ikke i den konkrete sag grundlag for at fravige nævnte udgangspunkt. I denne forbindelse lagde Landsretten navnlig vægt på, at den anpartshaver, som hævdede, at den anden anpartshaver uretmæssigt havde tilegnet sig selskabets midler, ikke kunne understøtte denne påstand med nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet havde rejst krav mod den anden anpartshaver.”

Ved afgørelsen i klagesagen fandtes der grundlag for fravigelse af udgangspunktet med henvisning til:

”… at der er meget stærke grunde til at fravige udgangspunktet i forhold til hævningerne i [selskabet]. [Medkapitalejeren] har i vid udstrækning overført midlerne til egen konto og er efterfølgende blevet straffet for disse forhold. Da klageren erfarede, at nævnte hævninger var foretaget, politianmeldte han [medkapitalejeren], og denne politianmeldelse førte til den netop nævnte straffesag.”

På den baggrund ansås den selskabsdeltager, der havde påklaget Skattestyrelsens afgørelse, konkret at have anfægtet medejerens dispositioner, hvorfor der var grundlag for at fravige udgangspunktet om fordeling af udbyttet i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, som var svarende til deres ejerandel. Derfor skulle den klagende selskabsdeltager ikke beskattes af de hævninger, der ansås for anfægtet.

Afgørelsen er et eksempel på, at der efter en konkret vurdering kan være grundlag for en anden beskatning end den, der som udgangspunkt følger af henholdsvis udbytteretten og ejerandelen i et selskab. Afgørelsen viser også, at Skattestyrelsens vurdering i sådanne sager ofte er for restriktiv.

Den ovenfor beskrevne afgørelse er ikke offentliggjort af Skattestyrelsen eller Skatteministeriet.

Har du behov for hjælp?

Såfremt du måtte blive involveret i en sag, der drejer sig om beskatning af beløb fra et selskab, og du ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Hos Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma har vi i øvrigt i vidt omfang adgang til de positive, utrykte afgørelser, der kan være afgørende for udfaldet af en klage- eller domstolssag.