Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende?

Når det er væsentligt med den rette kvalificering af forholdet som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, skyldes det, at der – afhængig af den enkelte skatteyders forhold – er en række fordele og ulemper ved at blive anset som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende eller i øvrigt kontrahere med selvstændigt erhvervsdrivende fremfor lønmodtagere.

Har skatteyder eksempelvis selvangivet med afsæt i at være selvstændigt erhvervsdrivende med adgang til at anvende virksomhedsordningen, vil en efterfølgende ændret kvalificering til lønmodtager betyde, at denne ikke har været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen. I et sådant eksempel skal skatteyder derfor fuldt beskattes af opsparet overskud, men det kan også have en række andre afledte konsekvenser, herunder i øvrigt også momsretligt.

Anfægter Skattestyrelsen anvendelsen af selvstændigt erhvervsdrivende derhen, at de vederlag, som udbetales til den selvstændigt erhvervsdrivende, anses for betaling for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil den afledte konsekvens være, at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Vurderingen er en ikke ukompliceret retlig kvalifikation

Det er imidlertid væsentligt at have for øje, at der altid er tale om en konkret vurdering af de konkrete forhold, i hvilken forbindelse kriterierne angivet i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 om personskatteloven vil blive inddraget.

Ved vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, kan der ifølge punkt 3.1.1 i nævnte cirkulære om personskatteloven lægges vægt på, hvorvidt:

• indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre,
• hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold,
• indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre,
• indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko,
• indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp,
• vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,
• indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,
• indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,
• indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign.,
• indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse,
• indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvist udøves herfra,
• indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l., og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,
• indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art,
• indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,
• ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

Der skal således foretages en individuel vurdering, i hvilken forbindelse der kan lægges vægt på ovenstående. Det er i imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at listen af kriterier ikke er udtømmende, og at der altid bør foretages en vurdering med afsæt i de for den enkelte skatteyder eller virksomhed gældende forhold.

Hertil kommer, at Landsskatteretten i øvrigt har udtalt, at det er en ikke ukompliceret retlig kvalifikation, når det skal vurderes, om skatteyder er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Vi har således tidligere beskrevet, hvordan det kan få betydning for Skattestyrelsens adgang til at foretage ændringer tilbage i tid med den begrundelse, at der er handlet mindst groft uagtsomt ved den oprindelige angivelse af den kvalifikation, som Skattestyrelsen er uenig i, er den korrekte.

Har Skattestyrelsen udfordret din kvalifikation?

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen ofte er for vidtgående i sin fortolkning af de momenter, som – ifølge Skattestyrelsen – taler for at anse skatteydere eller medkontrahenter som lønmodtagere.

Således beskrev vi også tidligere i år, hvordan Landsskatteretten i en dengang nyere klagesag fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da virksomheden havde kontraheret med selvstændigt erhvervsdrivende og ikke lønmodtagere, som lagt til grund af SKAT (i dag Skattestyrelsen).

Såfremt du måtte blive involveret i en sag, der drejer sig om, hvorvidt din virksomhed er pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, eller hvorvidt du selv er anset som lønmodtager og ikke selvstændigt erhvervsdrivende som forudsat, og du ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.