Forklaringer blev afgørende

Skattesagen, der blev afgjort af byretten, omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder efter ligningslovens § 16 A skulle beskattes af værdien af aktiver overført fra hendes selskab til hende selv.

Det var i den forbindelse et tema i sagen, hvorvidt aktiverne blev betalt via en mellemregningskonto mellem skatteyderen og dennes selskab eller delvist ved et forlig, som skatteyderen indgik med konkursboet efter samme selskab.

Det var i sagen Skatteministeriets opfattelse, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at hun havde afholdt udlæg eller ydet lån i et omfang, der muliggjorde betalingen af aktiverne via mellemregningskontoen, hvorfor sagen således bl.a. nærmere omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der forelå et låneforhold i skattemæssig henseende.

De afgørende momenter og byrettens præmisser

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af skatteyder og revisor, var byretten ikke enig i den af Skatteministeriet anlagte vurdering. Således anførte byretten følgende:

”På baggrund af parts- og vidneforklaringerne og sagens øvrige oplysninger finder retten det fuldt tilstrækkeligt bevist, at der mellem [selskabet] og [skatteyder] var et reelt – og i øvrigt ganske omfattende – låneforhold med baggrund i, at [banken] ikke ville stille driftskreditfaciliteter til rådighed for [selskabet].”

Endvidere fremhævede byretten følgende:

”Retten finder ikke noget grundlag for at anse mellemregningskontoen for ufuldstændig eller mangelfuld. Retten lægger herved særlig vægt på vidnet, [revisor, cand. merc. aud.’s] troværdige forklaring om, at [selskabets] bogholderi, herunder mellemregningskontoen – endda helt indtil dagen før konkursdatoen den 5. december 2012 – var blevet ført af den erfarne [bogholder], der var eksternt antaget.”

Med afsæt i ovennævnte præmisser blev Skatteministeriet således ved domstolene dømt til at anerkende, at skatteyders aktieindkomst for indkomståret 2011 skal nedsættes med kr. 290.000 svarende til værdien af aktiverne.

Dommen er offentliggjort som SKM2021.607.BR.

Særlige bemærkninger til bevisførelsen

Sagen er et godt eksempel på, at det kan være relevant at indbringe en afgørelse truffet af et skatteankenævn eller Landsskatteretten for domstolene, såfremt det vurderes, at vidneforklaringer kan være afgørende for sagens udfald, idet en sådan bevisførelse ikke er mulig i det administrative klagesystem.

Endvidere er sagen et illustrativt eksempel på, at domstolene kan tillægge forklaringer afgørende betydning, herunder ved statuering af låneforhold i skattemæssig henseende. Netop dette forhold har skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek også tidligere sat fokus på i en artikel i Respons udgivet af Foreningen Danske Revisorer.

Er du i tvivl om, hvorvidt det vil give mening for dig eller din virksomhed at indbringe en afgørelse for domstolene?

Vores Skatteafdeling fører løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager, hvorfor vi har en stor indsigt i praksis og de bevisvurderinger, som lægges til grund ved de for skatte- og afgiftsydere gunstige afgørelser, herunder også den ikke-offentliggjorte praksis.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.